Det argentinske samfund har i årevis gemt kontanter i dollars uden for banksystemet, og nu vil præsident Javier Milei gøre op med den vane. Med en ny lov forsøger regeringen at trække de såkaldte “dollars under madrassen” ind i bankerne for at styrke valutareserverne og lette landets gældsbyrde. Ifølge landets statistikere ligger der omkring 251 mia. dollar i privat opsparing, svarende til cirka 1.750 mia. kroner, hvilket er mange gange mere end centralbankens bruttorenter og reserver.
Hvorfor gemmer argentinere kontanter?
Gentagne økonomiske kriser og banknedlukninger har skadet befolkningens tillid. Mange foretrækker den amerikanske dollar frem for pesoen, som ofte har tabt voldsomt i værdi. Derfor opbevarer titusinder af husholdninger deres opsparing som fysiske sedler, typisk i hjemmet eller i private bokse. For regeringen er det bundne likviditeter, der ikke arbejder i den formelle økonomi og ikke forstærker det finansielle system.
Samtidig er Argentinas officielle valutareserver historisk lave, hvilket gør landet sårbart over for afdrag på udenlandsk gæld. I 2026 venter store betalinger, og uden nye kilder til finansiering risikerer staten højere renter og strammere vilkår hos internationale kreditorer. Set fra dansk horisont er det en påmindelse om, hvor kostbart mistillid kan være for en national økonomi.
Hvad indeholder loven?
Regeringen indfører lettere adgang til at sætte kontanter ind i banker uden omfattende dokumentation, samtidig med at visse frister og kontroller ændres i skattemæssig forstand. Kernen er at give et “sikkert” spor for dollars, så husholdninger og virksomheder tør træde frem i den formelle sektor.
- Højere loft for indskud uden fuld dokumentation af midlers oprindelse
- Kortere forældelsesfrister for visse finansielle forseelser
- Nyt skatteregime, der forenkler kontrol af formue- og indkomstændringer
- Opfordring til banker om at modtage likvide dollars fra borgere omfattet af det nye regime
Økonomiminister Luis Caputo opfordrer borgere til at bruge den statslige Banco de la Nación, hvis private banker stiller ekstra krav. “De kan sætte deres dollars i banken og bruge dem straks,” skrev han på X. Regeringen håber, at flere indskud også vil sætte skub i forbruget, som er presset efter flere år med stram finanspolitik.
Gældspres frem mod 2026
Argentina er stor skyldner hos IMF og andre långivere og skal i 2026 betale mere end 19 mia. dollar i afdrag og renter. Forud herfor har landet modtaget programmer og støtte, herunder aftaler designet til at genopbygge internationale reserver. Alligevel er udfordringen betydelig, fordi tilliden til pesoen er svag, kapitaludstrømning har været omfattende, og det finansielle rum er fortsat snævert.
I slutningen af tidligere år lå bruttovalutareserverne omkring 41 mia. dollar, langt under værdien af private husholdningers opsparing i kontanter. Den asymmetri er netop det, Milei forsøger at udnytte ved at kanalisere dollars fra hjemmets kasser til systemets konti og dermed styrke statens finansielle manøvredygtighed.
Hvad betyder det for danske læsere?
For danske investorer handler udviklingen om risiko i nye markeder, hvor politiske beslutninger direkte kan påvirke likviditet og afkast. Hvis loven lykkes, kan indstrømning af dollars stabilisere argentinske aktiver og dæmpe valutauro, hvilket mindsker sandsynligheden for nye restriktioner. Omvendt kan tvivl om lovens effekter holde risiko-præmier og volatilitet høj.
For danske eksportører og rederier er Argentina en mellemstor handelspartner i landbrugs- og fødevaresektoren, hvor bedre finansielle vilkår kan understøtte betalingsevne. Men vedvarende usikkerhed om kapitalbevægelser, bankrelationer og compliance øger kravene til due diligence og lokal ekspertise. Kronekursen påvirkes næppe direkte, men globale råvare- og rentebevægelser kan skabe indirekte effekter.
Opbakning og kritik
Støtter fremhæver, at flere indskud kan sænke finansieringsomkostninger, styrke kreditformidling og give hurtigt løft til forbrug og investeringer. Et mere likvidt banksystem vil kunne kanalisere midler til produktive sektorer og reducere økonomiens “dollarisering under madrassen”.
Kritikere advarer om svækket indsats mod hvidvask og skatteunddragelse, hvis dokumentationskrav lempes for meget. Oppositionen taler om risiko for, at kriminelle midler legitimeres via for brede undtagelser. Regeringen svarer, at forenkling kombineres med målrettede kontroller, og at alternativet – fortsat skyggeøkonomi – er økonomisk langt mere skadeligt.
Udfaldet afhænger af, om husholdninger har nok tillid til banker og myndigheder. Uden overbevisende incitamenter og klar kommunikation kan dollars blive i private gemmer. Med stærkere beskyttelse af indskydere, transparent regulering og troværdig pengepolitik kan loven derimod få reel effekt.
For nu sætter Milei alt ind på at vende passiv kontantopsparing til aktiv kapital, der kan mindske gældsrisici og smøre økonomiens finansielle tandhjul. Det bliver en stresstest af både tillid, regulering og Argentinas evne til at tiltrække formel opsparing – og et studie i, hvor dyr mistillid kan blive for et moderne samfund.
