En pensionistpar fra Vejle står nu på randen af økonomisk ruin efter at have mistet knap 2,25 mio. kroner i et sms-bedrageri. På få uger blev deres tilværelse vendt på hovedet, da en falsk bankrådgiver overbeviste dem om at flytte alle midler til en såkaldt “sikker” konto. Da de endelig opdagede svindlen, var pengene allerede spredt ud på udlandske konti og umulige at få tilbage.
Hvordan kunne det ske?
Alt begyndte med en tilforladelig sms, der lignede en ægte besked fra banken med korrekt logo og en troværdig afsender. Kort efter ringede en påstået rådgiver, som hævdede, at deres konto var blevet hacket. Han pressede parret til at handle “her og nu” og instruerede dem i at overføre pengene til en sikker konto for at undgå yderligere tab.
Parret foretog tre overførsler på samlet ca. 2,16 mio. kroner, før alarmklokkerne for alvor ringede. Da de kontaktede deres rigtige bank, var skaden allerede sket, og transaktionerne kunne ikke stoppes. Banken og politiet indledte en efterforskning, men sandsynligheden for at få pengene tilbage er minimal.
En anden sag endte bedre
I en lignende hændelse kontaktede en 45-årig kvinde fra Aalborg sin bank og politiet i tide, da hun modtog samme type sms. Myndighederne fik hurtigt spærret midlerne, og hun fik omkring 71.000 kroner tilbage, inden svindlerne nåede at flytte pengene. Den sag viser, hvor afgørende hurtig reaktion og direkte kontakt til banken er i den slags situationer.
Hvorfor virker sms-fup?
Svindlerne udnytter kombinationen af teknisk spoofing og psykologisk pres for at få ofrene til at handle impulsivt. De efterligner både afsendernavn, sprog og bankens typiske formular for at virke troværdige. Når angsten for tab først bider sig fast, overhører mange deres sunde fornuft og trykker på de forkerte knapper.
“Det er aldrig din bank, der beder dig om at flytte penge til en ‘sikker konto’ via telefon eller sms,” lyder det fra flere eksperter, som understreger, at man altid skal ringe tilbage på bankens officielle nummer.
Sådan beskytter du dig nu
Der findes ingen fuldstændig garanti, men du kan mindske risikoen betydeligt med disse råd:
- Svar aldrig på links i en uopfordret sms, uanset hvor ægte den ser ud.
- Ring selv til din bank på det officielle nummer, du finder på bankens egen hjemmeside.
- Del aldrig MitID-koder, adgangsoplysninger eller kortnumre over telefon, mail eller sms.
- Slå notifikationer til for overførsler og login, så du opdager mistænkelig aktivitet hurtigt.
- Stop op ved tidspres, og bed om at ringe tilbage efter egen kontrol af oplysningerne og afsenderen.
- Spær dine kort og kontakt politiet på 114, hvis du mistænker svindel – jo før, jo bedre.
- Brug bankens officielle app og undgå at logge ind via links i beskeder eller e-mails.
- Tjek dine konti jævnligt for uautoriserede bevægelser, især efter mærkelige opkald.
Hvad gør bankerne og myndighederne?
Danske banker og Nets har gennem de seneste år intensiveret indsatsen mod phishing, vishing og smishing. Der advares jævnligt på netbank, i apps og på sociale medier mod “sikre konti” og uopfordrede opkald. Politiet og National enhed for Særlig Kriminalitet efterforsker organiserede netværk, men efterforskningssporet forsvinder ofte i udlandet.
MitID har hævet det generelle sikkerhedsniveau, men intet system kan beskytte mod manipulation, hvis brugeren bliver lokket til at godkende falske handlinger. Derfor er den vigtigste barriere stadig din egen kritiske sans – og en konsekvent vane med at kontakte banken direkte.
For parret i Vejle er konsekvenserne drastiske, med tvungne nedskæringer og udsigt til langvarig gæld. Deres historie er desværre ikke enestående, men den kan være et stærkt varsel til alle, der modtager “akutte” beskeder fra deres bank.
Hvis du er i tvivl, så sæt tempoet ned, læg på og ring selv til din bank – det tager to minutter, og det kan redde hele din opsparing. Sikker adfærd online er ikke kun et teknisk spørgsmål, men en daglig vane, der beskytter både dig og din økonomi.
