Chok for danske bankkunder: Bliver overtræk på kontoen virkelig forbudt fra november 2026?

Det bliver ikke et totalt forbud mod bankovertræk fra november 2026, men reglerne bliver markant strammere. Den nye EU-forordning om forbrugerkredit, som Danmark skal indføre senest 20. november 2026, betyder, at et overtræk juridisk behandles som en form for kredit. For de fleste vil hverdagen fortsætte næsten som normalt, men særligt udsatte kunder kan møde flere afslag.

Hvad ændres der egentlig?

Formålet er at give forbrugere bedre beskyttelse mod dyr og dårlig gæld. Banker skal lave en egentligt dokumenteret kreditvurdering før de godkender en kassekredit eller et planlagt overtræk. Der kommer mere tydelig information om omkostninger, herunder renter og gebyrer.

Reklamer for risikable mikro­lån og “køb nu, betal senere” bliver mødt af skærpede krav, og i visse tilfælde deciderede begrænsninger. Små “faciliteter” på under cirka 1.500 kroner (omtrent 200 euro) og kortere end én måned vil også blive omfattet af en egentlig vurdering.

I Danmark vil ændringerne slå igennem i kreditaftaleloven og tilsynspraksis hos Finanstilsynet. Brancheaktører som Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk forventes at få indflydelse på den praktiske implementering.

Betyder det farvel til “automatiske” overtræk?

Der bliver ikke tale om, at bankerne fra november 2026 “automatisk” siger nej til alle former for overtræk. I forvejen kræver kassekreditter en aftale, og uautoriseret overtræk er noget, banken kan acceptere eller afvise fra sag til sag.

Det nye er, at også små og kortvarige udvidelser i kontorammen betragtes som kredit, så banken skal dokumentere en kreditværdighedsvurdering. Det kan betyde, at “nemme” godkendelser bliver lidt mindre nemme, men ikke at overtræk bliver ulovlige.

“Vores mål er ikke at gøre livet sværere for kunderne, men at sikre, at kortfristet kredit ikke skubber sårbare husholdninger dybere i økonomiske problemer,” lyder en typisk bekymring fra rådgivere i den danske banksektor.

Hvem bliver mest berørt?

For kunder med stabil økonomi og fast indkomst bliver forskellen ofte minimal. Har man i forvejen en kassekredit og gode indtægter, vil banken fortsat kunne sige ja efter en almindelig vurdering.

Mere sårbare kunder kan opleve flere spørgsmål, længere sagsbehandling og i nogle tilfælde et afslag. Hyppig brug af små, kortvarige overtræk vil fremover kræve mere dokumentation, eventuelt med opslag i kreditoplysningsregistre som RKI eller tilsvarende datakilder.

  • Forvent tydeligere oplysninger om renter, gebyrer og samlede omkostninger.
  • Regn med, at banken spørger mere detaljeret til indtægter og udgifter.
  • Små overtræk omkring 1.500 kroner kan blive sværere at få “på stående fod”.
  • Uautoriseret overtræk kan i højere grad udløse hurtige kontakt fra banken.
  • Hyppige overtræk kan føre til lavere kreditramme eller strammere vilkår.

Hvad med nuværende aftaler?

Reglerne gælder som udgangspunkt nye aftaler fra november 2026 og ændrer ikke i sig selv eksisterende kreditlinjer. Banker kan dog stadig justere eller opsige en kassekredit med rimeligt varsel, som angivet i din aftale.

Har du allerede en aftalt kreditramme, bliver den ikke automatisk lukket. Men ved fornyelse eller væsentlig ændring vil de nye krav gælde, og banken vil igen se på din økonomi.

Hvorfor denne kurs – og er den rimelig?

Overtræk er i praksis kortfristet gæld med relativt høje omkostninger. Agio, overtræksrenter og eventuelle interventionsgebyrer kan gøre en midlertidig løsning dyr, hvis den bruges ofte. For udsatte husholdninger kan hyppige overtræk forværre situationen snarere end at løse et akut problem.

Set i det lys er strammere regler en form for forbrugerbeskyttelse. De tvinger både banker og kunder til at vurdere, om et overtræk er den rigtige løsning – eller om budgethjælp, betalingsaftaler eller midlertidig rådgivning er bedre.

Hvad kan du gøre allerede nu?

Det vigtigste er at få overblik over dine månedlige bevægelser og planlægge, så du mindsker behovet for overtræk. Brug bankens budgetværktøjer, og tal tidligt med din rådgiver, hvis du ser et hul i likviditeten.

  • Sæt automatiske varsler for lav saldo og kommende faste betalinger.
  • Forhandl en realistisk kassekredit, så uautoriseret overtræk undgås og omkostninger falder.
  • Tjek alternativer som afdragsordninger, betalingspauser eller kommunal gældsrådgivning.
  • Sammenlign vilkår på tværs af banker og læs det samlede omkostningsbillede.

Konklusionen er, at overtræk ikke bliver forbudt, men behandles som det, det er: kortfristet kredit. For mange danskere vil ændringen være en teknisk opstramning i baggrunden. For dem med svingende økonomi bliver dialogen med banken vigtigere – og valget af den billigste vej ud af det røde felt endnu mere afgørende.

Anders Kristensen Avatar

Skriv en kommentar