Flere aarhusianske butiksejere opfordrede onsdag deres kunder til at betale kontant i stedet for med kort. Initiativet er en lokal tilpasning af det franske bevægelsesnavn “Bloquons tout”, hvor en “kortstrejke” skal lægge pres på betalingssystemerne. Forretninger i Latinerkvarteret og på Trøjborg meldte om mærkbar flere betalinger i kontanter.
Selv om nogle frygtede uro i midtbyen, forløb dagen roligt. Flere butikker havde små skilte i vinduet med teksten “Kontanter foretrækkes i dag”, og medarbejdere tog sig ekstra tid til at veksle og give bytte.
Hvorfor kontanter nu?
Flere mindre forretninger peger på kortgebyrer og abonnementer til betalingsløsninger som en tung post. For en lille café kan selv få øre pr. transaktion blive til mange kroner i løbet af ugen.
Kontanter giver ifølge ejerne mere gennemsigtighed og hurtigere adgang til likviditet. De oplever, at marginerne på eksempelvis bagværk og blomster er så snævre, at hver procent tæller.
Stemmer fra gaden
“Vi laver ikke politik, vi vil bare markere pointen og dele vores træthed,” siger en ekspedient hos et lille bageri i Risskov. Ifølge hende handler tiltaget om at støtte de små, som ellers drukner i faste udgifter.
En grøntforhandler på Frederiksbjerg fortæller, at kontantandelen på en enkelt formiddag steg fra knap en femtedel til godt halvdelen. Kunderne var ifølge ham “overraskende positive” og tog de ekstra sekunder ved kassen med smil.
“Hvis vi én dag kan slippe for bare et par faste gebyrer, kan vi holde priserne nede,” forklarer ejeren af en lille vinbutik. Han tilføjer, at kunderne ofte ikke ved, hvor meget en terminal koster at have stående.
Gebyrerne der presser de små
Hvor kortgebyrer for forbrugere kan virke usynlige, rammer de forretninger som en fast afgift per salg. Oven i kommer serviceaftaler, opdateringer og potentielle bindingsperioder, som slider på den daglige likviditet.
For små butikker med mange små transaktioner er regnestykket særligt hårdt. En kop kaffe til 35 kroner tåler ikke de samme procentvise udgifter som et stort elektronik-køb.
Hvad betyder det for kunderne?
Kunderne bliver bedt om at have lidt kontanter på sig, men kan fortsat betale med kort, hvis de ønsker det. Flere steder satte man en intern grænse og bad om kontant betaling ved beløb under 100 kroner.
• Nogle vælger kontanter for at støtte de lokale butikker mere direkte.
• Andre peger på bedre overblik over forbruget, når pengene er fysiske.
• En del synes, at det går mindst lige så hurtigt som kort i de mindre køb.
• Enkelte nævner mere privatliv, fordi færre data ender i systemerne.
Praktik, sikkerhed og lovkrav
Butikkerne minder om, at danske kroner fortsat er lovligt betalingsmiddel. Mange har styrket kasseopgøret, indført ekstra optælling og faste ture til banken for at håndtere kontanter forsvarligt.
Sikkerhed fylder naturligt i overvejelserne, men de fleste peger på, at solide rutiner og tydelige skiltning er nok i hverdagen. Desuden sker tiltaget oftest på en enkelt dag ad gangen, så belastningen bliver begrænset.
Digitalt Danmark – og plads til mønter
Danmark er langt med mobile og kortbaserede betalinger, og det vil næppe ændre sig. Men selv i en digital økonomi kan et lille vindue for kontanter give butikkerne luft i budgettet.
Flere købmænd kalder tiltaget en “stille påmindelse” om, at betaling ikke kun er et klik. Det er også en omkostning, der fordeles mellem forretning, udbyder og i sidste ende kunde.
Et spørgsmål om balance
For nogle handler det om få dage om året, hvor kontanter gives forrang. For andre kan det blive en fast rytme på rolige ugedage, hvor transaktionsmønstrene er mere forudsigelige.
På tværs af Aarhus lød budskabet enkelt: Hjælp de små med en håndfuld mønter. Hvis flere betaler kontant indimellem, kan butikkerne investere i service og bedre åbningstider frem for gebyrer, der forsvinder ud af byen.
“Vi beder ikke om alting, bare om lidt medvind,” siger bageriets ekspedient med et træt smil. Om kampagnen får længere levetid, vil de små butikker måle i både kroner og kundernes opbakning.
