Den samlede lønpakke for Christine Lagarde er ifølge Financial Times markant højere end det, som Den Europæiske Centralbank (ECB) selv har oplyst. Avisen vurderer, at den totale aflønning i 2024 endte på omkring 5,42 mio. kr., når man medregner goder og eksterne honorarer. Det er cirka 56% mere end den grundløn, der fremgår af ECB’s årsrapport. Sagen vækker debat om gennemsigtighed i EU’s institutioner og relevansen for et Danmark med fastkurspolitik.
I ECB’s årsrapport står der, at Lagardes årlige grundløn var omtrent 466.000 euro, svarende til cirka 3,48 mio. kr. Financial Times medregner derudover naturaliegoder for cirka 1,01 mio. kr., især relateret til bolig, samt omkring 0,93 mio. kr. for hendes hverv i Bank for International Settlements (BIS). Samlet giver det en total på omkring 5,42 mio. kr. for 2024. Dermed fremstår Lagarde som EU’s bedst lønnet tjenestemand.
Mere end en linje i årsrapporten
ECB anfører, at præsidentens løn blev fastlagt ved bankens oprettelse i 1998, og at der kun foretages årlige justeringer på linje med resten af medarbejderstaben. Kritikken går dog på, at helheden i en topchefs aflønning bør fremgå tydeligt samme sted. I børsnoterede selskaber er kravene til oplysninger langt mere detaljerede. For en centralbank, der taler for tillid og troværdighed, kan uklare detaljer virke kontraproduktive.
Eksperter vurderer, at niveauet kan forsvares af hensyn til stillingens enorme ansvar, men at oplistningen af enkeltdelene bør være klarere. Det handler ikke blot om kroner og ører, men om at indfri borgernes forventning om åbenhed. Når pengevæsenet er en samfundsbærende funktion, er gennemsigtighed en del af licensen til at lede.
“Mange elementer burde oplyses bedre,” siger juraprofessor Guido Ferrarini, som længe har forsket i aflønning og governance.
International målestok
I det private erhvervsliv ligger europæiske topchefers gennemsnit på cirka 6,5 mio. euro, svarende til omtrent 48,5 mio. kr. Lagarde ligger dermed langt under de største direktører i erhvervslivet. Hun ligger dog væsentligt over sin amerikanske modpart Jerome Powell, hvis løn ifølge tidligere opgørelser svarer til omkring 1,29 mio. kr. Samtidig lønnes andre centralbankchefer højere, som for eksempel SNB’s Martin Schlegel på omtrent 7,7 mio. kr. årligt. Sammenligningerne viser, at rammen for aflønning i den offentlige sektor er alt andet end ensartet globalt.
Relevans for danske læsere
Danmark er uden for euroen, men kronen holdes fast til euroen gennem ERM II. ECB’s linje påvirker derfor danske renter, boligmarkedet og virksomhedernes finansiering. Når den øverste beslutningstager i eurozonen mødes med kritik for uklarheder i aflønningen, vedrører det også danskernes tillid til kurspolitikken. For gennemsigtighed styrker legitimiteten, især når beslutninger rammer bredt i dansk økonomi.
Det centrale spørgsmål er, om borgerne kan se hele billedet uden at lede i flere dokumenter og fodnoter. Hvis standarden i EU-institutioner kom tættere på børsnoterede selskabers krav, ville debatten være mindre ophedet. Og hvis totalbeløbet blev forklaret med samme tydelighed som den pengepolitiske kommunikation, ville sager som denne næppe fylde så meget.
- Grundløn: cirka 3,48 mio. kr. årligt.
- Naturaliegoder: cirka 1,01 mio. kr. (bl.a. boligrelateret).
- BIS-honorar: cirka 0,93 mio. kr. årligt.
- Samlet niveau: cirka 5,42 mio. kr. (omtrent 56% over grundløn).
Vejen frem
ECB har brug for maksimal troværdighed i en tid med usikre udsigter for inflation og vækst. Et enkelt, letlæseligt skema med total kompensation, goder og eksterne hverv ville styrke tilliden. Praksis bør spejle det niveau af klarhed, man selv kræver af banker og markeder. I sidste ende handler det om at understøtte euroens stabilitet og dermed også kronens faste kurs, som danske husholdninger og virksomheder er dybt afhængige af. I en verden, hvor data flyder frit, er gennemsigtighed ikke en byrde, men en forudsætning for opbakning.
