Ruslands statslige jernbaneselskab, RJD, har indledt 2025 med en dramatisk nedgang i indtjening, hvor nettoresultatet styrtdykkede med over 96 procent i første halvår. Bag tallene ligger en kombination af højere renter, stigende driftsomkostninger og en vedvarende svækkelse i volumen på godstransporten siden 2022. For Danmark er historien ikke kun fjern økonominyhed; den siger noget om, hvor sårbar tung infrastruktur bliver, når kapitalomkostninger og geopolitik strammes på samme tid.
Nøgletal og konsekvenser
RJD formåede faktisk at løfte sin omsætning i første halvår 2025, men presset fra stigende udgifter udraderede effekten. Selskabet er en systemkritisk aktør i russisk logistik, og udviklingen er derfor også en temperaturmåler for økonomien bredt.
- Omsætningen steg knap 11 procent til cirka 132 mia. kr. (fra omtrent 119 mia. kr. året før), på trods af lavere volumener i godstrafikken.
- Finansielle udgifter voksede med over 136 procent, primært drevet af rentebetalinger, hvilket kraftigt tyngede bundlinjen.
- Nettoresultatet faldt til cirka 328 mio. kr. mod omkring 8,5 mia. kr. året før – et fald på over 96 procent.
Selskabets indtægter holdt således stand, men en lavere marginal og kraftigt højere kapitalomkostninger gjorde udslaget. I en kapitalintensiv infrastrukturforretning med langsigtede afskrivninger vil hurtigt stigende renter bide sig hårdt fast i cashflowet. Når samtidig energi, vedligehold og lønninger stiger, bliver resultatet en klemme, der er svær at slippe ud af uden prisregulering eller statslig støtte.
Arbejdskraft og drift under pres
RJD er ifølge internationale opgørelser Ruslands største arbejdsgiver med over 700.000 ansatte ved udgangen af 2023. Alligevel er der en markant mangel på arbejdskraft, der presser lønninger op og skaber store rekrutteringsomkostninger. Det rammer en virksomhed, der i forvejen balancerer mellem sikker drift og nødvendige investeringer.
For at skære i omkostninger har selskabet pålagt visse medarbejdergrupper to månedlige fridage uden løn. Tiltaget illustrerer, hvor stramt budgetterne er, men kan risikere at undergrave moral og langsigtet kompetencefastholdelse. Samtidig stiger udgifter til energi, slitage og aldrende materiel – poster, der ikke let kan udsættes uden at øge driftsrisikoen.
“Som man ofte siger i sektoren: ‘Likviditet er ilt – uden den standser selv de stærkeste maskiner.’”
Større planer – mindre midler
På trods af presset er den politiske ambition på jernbaneområdet vokseværk. Rusland har længe talt om et østligt transportpivot, koblet til udbygning af både BAM (Bajkal-Amur-banen) og den Transsibiriske jernbane. Ambitionen er at øge kapaciteten markant og spille tættere sammen med asiatiske forsyningskæder.
I praksis er flere af disse projekter dog nedskaleret, og budgetterne til modernisering er ifølge rapporteringen skåret til cirka en fjerdedel af sidste år. Det sker samtidig med nye aftaler i regionen og mål for 2030’erne om at løfte både bane- og portkapacitet. Når et land dog kanaliserer en stor del af sine offentlige midler til krigsrelaterede udgifter, bliver der mindre plads til tung, civil infrastruktur – og risikoen for spild samt efterkalkulationer vokser.
Hvad betyder det for Danmark?
For danske virksomheder er RJD’s problemer først og fremmest et spørgsmål om robusthed i internationale ruter. Direct-train forbindelser mellem Asien og Europa via Rusland har siden 2022 været politisk og kommercielt udfordrede, men RJD’s svækkelse forstærker incitamentet til at bruge søtransport og ikke-russiske landkorridorer. Det kan give højere kapacitetsbelastning andre steder – men også mere forudsigelige risikoprofiler.
Danske aktører i logistik og shipping bør følge tre ting tæt: udviklingen i russisk godskapacitet, rentebilledets effekt på investeringstakt i infrastruktur og mulige afledte effekter på containerpriser. Selvom RJD’s resultat ikke afgør danske fragtrater alene, er det et signal om øget usikkerhed i en stor, sammenvævet korridor.
Afslutningsvis viser tallene, at selv en gigant som RJD ikke kan undslippe en todelt klemme: dyr kapital og tungere drift. Uden faldende renter eller målrettet støtte vil det kræve hård prioritering at genopbygge resultaterne, samtidig med at man bevarer sikkerhed, kvalitet og nødvendige opgraderinger. Det efterlader også europæiske og danske aktører med ét klart budskab: Diversificér ruterne, beskyt forsyningskæderne – og regn med, at geopolitik og renter fortsat vil forme infrastrukturen under os.
