Disse valg finder sted, mens Danmark forhandler med USA og Grønland om Arktis’ autonome område og dets fremtid, et område som Donald Trump har vist interesse for.
Danskerne går til stemmeurnerne lidt tidligere end ventet den 24. marts. Torsdag den 26. februar, foran Folketinget, meddelte statsminister Mette Frederiksen, at hun havde bedt kongen om “at udskrive valg til Folketinget [parlamentet]”, uden at vente til den 31. oktober, som er fristen for at afholde dette valg.
Som leder af en centrisk koalition sammen med Venstre og Moderaterne siden 2022, er den socialdemokratiske leder, som søger et tredje mandat, gået styrket ud af den krise, som begyndte året med Donald Trumps trusler om at annektere Grønland for USA’s regning. “Selv i en valgkamp venter verden ikke på os. Den internationale ustabilitet fortsætter, og konflikten omkring Grønland er ikke afsluttet,” udtalte hun.
En stramning af migrationspolitikken
Hun blev rost af de øvrige partier for sin faste holdning til forsvaret af dette danske selvstyrende territorium, og den 48-årige leder har set Socialdemokraterne stige i meningsmålingerne igen efter tilbageslag inden for indenrigspolitiske spørgsmål. “Vi må bevare Europas enhed og sikre rigets fremtid,” udtalte lederen og tilføjede, at hun vil kæmpe for, at landet fortsat genopbygger sit forsvar og bidrager til Europas beskyttelse ved at hjælpe Ukraine mod Rusland.
“Du ved, hvad jeg forsvarer. Hvis jeg skal være jeres statsminister, afhænger det af styrken i det mandat, I vil give Socialdemokratiet”, tilføjede hun den 24. marts og skitserede sit program.
Planen omfatter reform af pensionsalderen, indførelse af en formueskat… Denne meddelelse kommer også samtidig med, at den danske regering har annonceret en stramning af migrationspolitikken, som allerede er blandt de strengeste i Europa, samtidig med at man ønsker at reformere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der varetager respekten for grundlæggende friheder.
