Det er en endnu mere overraskende situation, fordi de to ædle metaller normalt opfattes som ‘sikre havne’ – værdier, man typisk søger i krisetider. Hvordan kan man forklare denne tilbagegang?
Guldet er faldet med omkring 6% på få uger, sølvet med omkring 13%, og aluminiumets værdi følger også nedad ved udgangen af marts. Faktisk kan bevægelsen forklares ganske enkelt og logisk. I lyset af de mange usikkerheder, som krigen skaber, sælger investorerne visse aktiver for at få kontanter og kompensere for tab, de har på andre værdier som for eksempel aktier på børsen. Det er i alskens forstand et slags kommunikerende kredsløb.
For at skaffe sig likviditet og omlægge deres placeringer har investorerne først og fremmest solgt guld, som havde nået rekordniveauer, og dermed fået dollars, der nemt kunne bruges andre steder. Når det gælder sølv, så er metallet, der bruges til at fremstille solpaneler eller datacentre, presset af frygten for en afmatning i den globale vækst, hvilket betyder mindre industriel aktivitet. Også denne gang sælger investorene for at få dollars og placere dem i andre værdier.
Truslen om en rentestigning afholder investorerne
Centralbankerne spiller også, indirekte, en rolle i denne manglende interesse for guld og sølv gennem deres pengepolitik. Frygten for generel inflation, drevet af de stigende oliepriser, kunne få centralbankerne – ECB i Europa, Fed i USA – til at hæve renten for at bremse prisudviklingen. En rentestigning vil aldrig gavne guld og sølv, som ikke er underlagt den slags rente. Omvendt gør højere renter det mere attraktivt at investere i andre instrumenter som statsobligationer udstedt af staterne for at betale gæld. Pengene bevæger sig derfor fra de ædle metaller til disse andre produkter.
Så meget desto mere, når man ser situationen i Mellemøsten, vil denne afvisning af guld og sølv sandsynligvis fortsætte. I det mindste så længe krigen varer. Men når situationen lægger sig og stabiliseres, vil de ædle metaller igen blive betragtet som sikre havne, og deres priser vil stige. Imens sælger centralbankerne også en del af deres guldbeholdning. Frankrigs centralbank, Banque de France, har for eksempel netop solgt sine 130 tons guld, som var opbevaret i USA, og har realiseret en gevinst på tæt ved 13 milliarder euro. Dette vil give den mulighed for at geninvestere i guld af højere kvalitet, mere fint, der lever op til europæiske standarder… og opbevaret denne gang i Paris.
