Et mareridt: De fyres, vinder 180.000 kr. i erstatning – så stjæler hackere det hele

En sejr, der blev til endnu et tab

Ni tidligere ansatte i en nordjysk ventil- og armaturvirksomhed i Aalborg vandt efter seks måneders sagsbehandling ved Afskedigelsesnævnet. Hver skulle have udbetalt omkring 180.000 kr. i godtgørelse. For fem af dem endte glæden dog som et mareridt, da pengene blev stjålet af hackere.

Arbejdsgiveren overførte den samlede erstatning til advokatens klientkonto, hvorefter beløbene skulle videresendes til de enkelte medarbejdere. Men i sidste øjeblik blev fem af overførslerne omdirigeret til udenlandske konti, formentlig via et man-in-the-middle-angreb.

Et forløb med håb og chok

Afskedigelserne faldt i december, hvor virksomheden gennemgik en omstrukturering. Sagen endte hos Afskedigelsesnævnet, som tilkendte godtgørelser efter uretmæssig afskedigelse og manglende varsler. Det gav de tidligere ansatte troen på en ny start.

I fredags skulle pengene endelig komme, men flere modtog i stedet et opkald fra deres advokat. Der var noget galt med udbetalingerne, og fem betalinger var forsvundet på vejen. Stemningen skiftede fra lettelse til lammelse.

“Jeg troede ærligt, at vi endelig var ude af tunnelen,” siger Mikkel Andersen, en af de ramte. “Pludselig stod vi med en tom konto og endnu en kamp, vi ikke selv har valgt.”

Sådan skete svindlen

Ifølge foreløbige oplysninger er der tale om et målrettet svindelnummer, hvor gerningsmændene har kompromitteret kommunikationen omkring udbetalingen. Et manipuleret kontonummer sneg sig ind i korrespondancen, så betalingerne gled til konti i udlandet.

I alt blev mere end 900.000 kr. ledt væk fra de rette modtagere. Systemet med klientkonto skulle sikre sporbarhed, men når overførslen først lander på en fremmed konto, er sporet ofte koldt efter få timer.

“Det føles helt uvirkeligt,” siger Hamid F., tidligere montør. “Vi gjorde alt efter bogen, men nogen har udnyttet et svagt led.”

Menneskerne bag tallene

For flere var pengene en direkte livline. En af de ramte havde netop registreret enkeltmandsvirksomhed i eventbranchen og planlagt investering i udstyr med godtgørelsen som sikkerhed. Nu er planerne sat på pause, og banken er blevet næste stop.

“Enten skal jeg optage et dyrt kassekreditlån, eller også mister jeg min deponering og dropper hele projektet,” siger han. “Det er som en dobbeltstraf, og det rammer også min familie.”

Medarbejdernes faglige organisation støtter en samlet politianmeldelse. Både banker og forsikringsselskaber er involveret, men processen kan tage måneder – måske år.

Ansvar, forsikring og realiteter

Spørgsmålet om ansvar er komplekst. Hvis hackere har ændret oplysninger undervejs, kan ansvaret ligge hos den part, der ikke fangede anomalien. Advokatfirmaet henviser til gældende procedurer, mens bankerne gennemgår deres kontrolmekanismer.

Der findes i Danmark ordninger, der kan dække visse tab via forsikring, men det kræver, at hændelsen opfylder konkrete kriterier. Imens hænger de berørte i en økonomisk limbo, mens sagens parter forsøger at genfinde pengestrømmen.

“Vi har fået en dom, men ikke vores rettigheder udlevet,” som Mikkel Andersen formulerer det. “Det er svært at bevare tilliden, når man skal kæmpe to kampe i træk.”

Hvad sker der nu?

De ni tidligere ansatte samler sig om en fælles strategi, så ingen efterlades alene. De søger om midlertidige lån og undersøger kommunale hjælpeordninger, mens efterforskningen kører i baggrunden.

Arbejdsmarkedets parter efterlyser bedre standarder for verifikation af kontonumre før større udbetalinger. Blandt forslagene er totrinsbekræftelse, telefonsamtaler med tilbageringning og ventetid ved ændring af modtageroplysninger.

Fem konkrete råd mod økonomisk svindel

  • Bekræft altid nye eller ændrede kontonumre via uafhængig telefonisk kontakt.
  • Indfør totrinsgodkendelse for større betalinger og interne “fire-øjne” procedurer.
  • Brug sikre, krypterede kanaler til deling af følsomme oplysninger.
  • Opsæt advarsler for betalinger til nye modtagere eller konti i udlandet.
  • Reager straks ved mistanke: kontakt bank, anmeld til politi, og frys relevante betalinger.

“Vi beder ikke om særbehandling,” siger Hamid F. “Vi beder bare om at få udbetalt det, en domstol allerede har tilkendt os – og at systemet beskytter de svage led.”

Sagen er et nøgent billede af vores digitale virkelighed, hvor selv velmenende sikkerhedsforanstaltninger kan fejle. Uden hurtige forbedringer risikerer arbejdslivets afslutninger at blive begyndelsen på nye kriser for helt almindelige mennesker.

Anders Kristensen Avatar

Skriv en kommentar