Finansmarkederne: hvorfor børserne ikke overreagerer, trods spændingerne i Mellemøsten?

Efter en kort pause onsdag begyndte oliepriserne at stige igen torsdag, den sjette dag af krigen i Mellemøsten. Til gengæld faldt verdens aktiemarkeder, hvilket viser, at markedernes volatilitet fortsætter.

Børserne i Paris og London faldt 1,5 procent, mens børserne i Frankfurt og Milano faldt 1,6 procent. I New York faldt Dow Jones-indekset 1,6 procent torsdag den 5. marts, efter at have raslet ned med mere end 2 procent i løbet af handelsdagen.

Det drejer sig stadig ikke om et finansielt kollaps, men investorerne er forvirrede. Indeksene forbliver volatile: Handlende venter på at se, hvordan konflikten udvikler sig. Dag for dag forsøger markederne at indarbejde muligheden for en dæmpning af de geopolitiske spændinger i Mellemøsten.

Skrøbelig optimisme på markederne

Markederne havde endda rettet sig let op midt i ugen. En kort ændring i tendensen kom, samtidig med at den iranske presse nævnte muligheden for, at Iran kunne opgive sit atomprogram, hvis USA fremlagde en aftale, der var tilstrækkeligt attraktiv til at dæmpe spændingerne.

Ethvert nyt optimistisk skift kunne dog forsvinde, hvis Washington modsagde de iranske udtalelser. Det er svært at forudse, hvad Donald Trump vil gøre eller sige næste gang, en usikkerhed som finansmarkederne ikke bryder sig om.

I virkeligheden er det, der tæller mest for investorerne i dag, ikke krigens intensitet, men dens varighed. Indtil videre er virksomhederne modstandsdygtige, men efter to eller tre uger kan stemningen ændre sig.

Frankrigs gæld bliver fortsat dyrere

Der er fortsat ikke tale om noget finansielt kollaps. Investorerne placerer pengene, der trækkes ud af aktiemarkederne, i det, man kalder sikre havne som guld eller sølv, hvis priser naturligt ligger på højeste niveau. Desuden foretrækker investorerne ikke kun aktier, men også statsobligationer – gældsbreve udstedt af landene for at finansiere deres underskud. Denne tilgang får dog renterne til at stige, som markederne køber tilbage disse gældsinstrumenter.

Som konsekvens stiger renterne, og Frankrig betaler stadig mere for sin gæld. På tiårige lån betaler Paris fredag en rente på 3,43% i forhold til 3,35% onsdag, en stigning på 0,08 procentpoint på to dage. En ny vigtig milepæl fredag den 6. marts mellem kl. 22 og 23: kreditvurderingsbureauet Fitch vil afgøre, om det vil revidere Frankrigs kreditvurdering. Status quo eller nedgradering? Hos Finansministeriet venter man spændt på afgørelsen, men uden særlige bekymringer.

Anders Kristensen Avatar

Skriv en kommentar