Aarhus overvejer igen, om offentlig transport bør være helt gratis for borgerne. Diskussionen rammer et ømt punkt mellem klimaambitioner og kommunal ansvarlighed, mellem social retfærdighed og praktisk drift. Idéen lyder intuitivt attraktiv, men erfaringer viser, at “gratis” sjældent er helt gratis. Spørgsmålet er, om gevinsterne matcher de omkostninger, en kommune som Aarhus reelt skal bære.
Hvad står på spil i Aarhus?
Aarhus kæmper dagligt med trængsel, luftkvalitet og behov for mere mobilitet i vækstområder. Samtidig ønsker byen at løfte den kollektive andel af rejser og mindske udslip fra personbiler. Gratis busser kan virke som et stærkt signal, men politik bør måles på effekt og ikke kun på gode intentioner. Der er risiko for, at gratis-løsningen sluger plads i budgettet, som kunne gå til hurtigere forbindelser og bedre regularitet.
Regningen for “gratis” lander et sted
Billetindtægter dækker en betydelig del af den daglige drift i dansk kollektiv trafik, ofte mellem 25 og 40 procent af de samlede udgifter. I en by på Aarhus’ størrelse kan det handle om trecifrede millionbeløb i kroner hvert år. Uden billetindtægter må kommunen finde pengene via skatter, omprioriteringer eller færre afgange. Risikoen er, at “gratis” medfører ringere service, hvilket svækker tiltrækningen for nuværende og potentielle brugere. Gratis kan altså blive en dyr løsning, hvis kvaliteten samtidig går i bakgear.
Klima og trængsel: mindre bilkørsel eller færre cyklister?
International erfaring viser, at gratis kollektiv trafik ikke altid flytter bilister ud af deres biler. En del af de nye passagerer kommer fra gang og cykling, fordi “gratis” gør bussen nemmere end at gå eller træde i pedalerne. Den største CO2-gevinst opnås, når alternativer til bilen er hurtigere, mere pålidelige og komfortable. Derfor virker investeringer i busbaner, signalprioritering og tættere frekvens ofte bedre end ren prisnedsættelse. Det gælder især i myldretiden, hvor tid er vigtigere end takst for mange bilister.
Social retfærdighed uden at udhule driften
Gratis kan opleves som socialt retfærdigt, men bred gratis adgang betyder også, at ressourcer gives til alle – også dem med høj indkomst. Målrettede rabatter kan hjælpe dem, der har mest behov, uden at tømme kassen for drift og udvikling. Billige periodekort for unge, seniorer og lavindkomster, eller gratis i dalperioder for sårbare grupper, kan være mere effektive. Sådan bevares incitamentet til at køre, når der er mest plads, og presset i myldretiden bliver ikke værre.
Hvad giver mest værdi for pengene?
Hvis Aarhus vil løfte både klima, tilgængelighed og brugeroplevelse, peger evidensen på en kombination af tiltag snarere end total gratis drift:
- Flere afgange og højere frekvens på de mest belastede linjer
- Busbaner og signalprioritering for hurtigere og mere stabil rejsetid
- Målrettede rabatter til lavindkomst-, studie– og ungdomsgrupper
- Prisloft eller zonelogik, der gør takster mere forudsigelige
- Parkér-og-rejs med lave takster og trygge, velbeliggende knudepunkter
- Bedre realtidsinfo, tryghed og driftssikker kundeservice
Denne pakke løfter det, de fleste vægter højest: pålidelig rejsetid, tæt frekvens og enkel betaling. Samtidig undgår man et hul i budgettet, der senere kan koste på kvaliteten.
Stemmer fra byen
“Hvis målet er at få bilister over i bussen, er fart og frekvens vigtigere end pris. Gratis kan virke populært, men uden bedre fremkommelighed flytter vi for få fra rattet til rækken af sæder,” siger en aarhusiansk trafikekspert med erfaring i mobilitetsplanlægning. Citatet indfanger den centrale afvejning: pris er kun ét af flere greb, og ikke nødvendigvis det mest styrende.
Hvad med delvis gratis?
Aarhus kan teste målrettet gratis i tid og rum: gratis søndage i vinterhalvåret, gratis for børn og unge i ferier, eller nulbillet i dalperioder på udvalgte linjer. Sådan måles faktisk effekt på bilbrug, trængsel og brugeradfærd uden at forpligte hele driften. Data fra forsøg kan understøtte politiske beslutninger med reel, lokal evidens. Samtidig kan det fastholde fokus på de løsninger, der giver mest samfundsnytte pr. krone.
Den nøgterne konklusion
Gratis kollektiv trafik kan give en stærk, symbolsk fortælling, men symbolet løser ikke automatisk problemer med trængsel, klima og kvalitet. I en by som Aarhus taler meget for at prioritere drift, fremkommelighed og målrettede rabatter frem for total gratis adgang. Hvis byen vil flytte flest muligt fra bil til bus og letbane, er hurtigere rejser, hyppigere afgange og letforståelige priser mere afgørende end nulsatset billet. Så er spørgsmålet ikke, om gratis er godt eller dårligt, men om Aarhus får mest mulig grøn mobilitet for hver enkelt krone.
