Lederen var gæst i aftenens nyhedsudsendelse kl. 20. Hun tog igen fat på de gentagne trusler fra den amerikanske præsident Donald Trump.
Mette Frederiksen, du er i Paris onsdag den 28. januar, efter Berlin dagen før, for at sikre Europas solidaritet i lyset af Donald Trumps intentioner om at anneksere Grønland. Det bør nævnes, at Grønland tilhører Kongeriget Danmark. Når man leder Danmark, et NATO-medlem og en trofast allieret af USA, hvad sker der i dit hoved, når du hører den amerikanske præsident sige for to uger siden: “jeg har brug for Grønland, jeg vil have Grønland”? Hvad føler du i det øjeblik?
Mette Frederiksen, Danmarks statsminister: Først og fremmest vil jeg gerne takke Frankrig for støtten og hele Europa. Jeg har hørt disse ord, eftersom du stiller spørgsmålet. Det er i første omgang surrealistisk at høre en af jeres allierede sige sådanne ting. Amerika har altid været en meget loyal allieret inden for NATO.
Forstår du Donald Trumps argumenter, når han siger “jeg har brug for Grønland for at forsvare os, for vores sikkerhed”?
Der er naturligvis et nationalt perspektiv, når det gælder forsvaret af USA, og derfor vil vi gerne arbejde tæt med den amerikanske administration. Grønland er en del af NATO, så der er mange emner at tale om, såsom USA’s nationale forsvar og den fælles sikkerhed. NATO-rammen giver os mulighed for at samarbejde om at forsvare hele territoriet. Samtidig har Danmark allerede siden 1951 indgået en bilateral forsvarsordning med USA, der giver USA ret til at være til stede i vores område for at beskytte os og for at forsvare NATO. Så hvis det drejer sig om fælles sikkerhed og fælles forsvar, er vi parate til at arbejde med USA. Og jeg vil gerne understrege, at i en demokratisk ramme er der røde linjer: Grønland og grønlænderne har ret til selvbestemmelse. Og som en suveræn stat skal vi respekteres.
Føler du, at du ikke bliver tilstrækkeligt respekteret af Donald Trump?
Jeg kan kun tale for mig selv, men for mig er det en grundlæggende værdi, der svarer til demokratiske principper. Grundlæggende er en stat suveræn, grænserne skal respekteres, og folks ret til selvbestemmelse skal respekteres. Som europæisk leder ville jeg sige, at nogle kompromiser er umulige. Ingen kompromiser med demokrati; jeg kan være pragmatisk i næsten alle politiske spørgsmål. Jeg kan diskutere alle foranstaltninger, der kan løse politiske problemer. Men det er noget, der ikke kun vedrører Europa; det er universelt og handler om demokratiske værdier.
Donald Trump sagde i Davos, at han har nået en aftale om Grønland med NATO. Hvad består denne aftale af?
Det er ikke en aftale. Vi har besluttet at forsøge at få til en løsning gennem en mere traditionel, demokratisk og politisk tilgang og nedsætte en arbejdsgruppe for at finde en løsning. NATO ønsker at være mere til stede i Arktis, i Grønland og i det Nordlige området med støtte fra USA. For os er det meget vigtigt, at NATO’s generalsekretær erkender, at der nu skal være en permanent NATO-tilstedeværelse. Men der er ikke noget mandat til at forhandle med Trump.
I sidste uge truede Europa og Frankrig med at bruge den såkaldte “bazooka” mod handelsområdet, den berømte anti-koercionsvåben imod USA. Har Europa talt så højt, som du forventede? Var det tilstrækkeligt enigt i sagen? Følte du Europas solidaritet med Danmark?
Ja. Vi har oplevet stor solidaritet og hjælp fra Frankrig. Så endnu en gang; “mange tak” er ikke blot nyttigt, det er nødvendigt i den nuværende situation. Ja, jeg vil sige, at Europa har stået ved vores side, at Europa har været samlet, og jeg tror, det var meget intelligent af os at sige: hvis I vil føre en krig om toldsatser, vil det skade vores samfund og vores økonomi og gøre ondt på vores arbejdere, men det vil også gøre ondt på jer. Men hvis I pålægger os told, vil vi reagere ligeledes. Jeg tror, vi kan lære af de 15 seneste dage. Hvis Europa er forenet og kan forsvare sig, er det den eneste måde at komme videre på.
Men hvis Donald Trump i morgen virkelig besluttede at bruge magt for at tage Grønland…
Hvis der anvendes militære midler i Grønland, stopper alt. Det ville gå imod det, vi har bygget siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Så alt, hvad vi gør, er for at undgå en sådan situation. Men mere generelt, når det kommer til sikkerheden i Europa, hvis vi ser på en meget aggressiv Rusland, der fortsætter med at angribe Ukraine, må vi opruste. Højest inden 2030. Ellers, må jeg indrømme, det vil være for sent.
Det er dit budskab: Vi må opruste. Danmark er som mange andre europæiske lande stærkt afhængig af amerikansk militært udstyr og våben. Du køber fortsat mange våben fra USA. Vil du fortsætte med at købe?
Men vi køber også til forsvaret i Frankrig, og det er en af de største investeringer, vi nogensinde har foretaget historisk. Når jeg taler om at opruste Europa, taler jeg også om at skabe nye capacitet i Europa for at fremskynde vores produktion. Det er klart, at vi skal producere mere i Europa. Jeg er dybt transatlantisk troende. Jeg tror på NATO. Så det handler ikke om at gøre noget imod NATO. Men jeg må se, hvad der sker i USA. Som reaktion vil jeg sige, at Europa også bør gøre mere gennem fælles køb. Når jeg siger, at Europa skal oprustes, er det ikke som reaktion på noget udefrakommende. Jeg mener, at det bør være en del af vores europæiske identitet. Det var en stor fejl at begynde at skære ned på militære udgifter og forsvar, fordi Europa skal være i stand til at beskytte sine demokratiske samfund, og det bør være en del af vores identitet. At bede andre om at komme os til undsætning virker ikke som en passende måde at være europæer på.
