Danske bankkunder står over for et markant skift i hverdagsøkonomien. Fra den 9. oktober 2025 skal banker indføre en systematisk kontrol af, om modtagerens navn matcher det angivne IBAN. Ændringen gælder både for private og erhverv, og skal gøre overførsler mere sikre og svindel mere besværlig.
Hvorfor ændringen kommer nu
Tiltaget udspringer af en ny EU-forordning om øjeblikkelige betalinger, som stiller krav om en såkaldt navnekontrol. Selvom Danmark bruger kroner, berører reglen danske banker, der tilbyder eurooverførsler via SEPA, både standard og straks.
Formålet er at hindre, at penge havner hos forkerte modtagere, enten på grund af en tastefejl eller målrettet svindel. Når overførsler er øjeblikkelige og ofte irreversible, er en ekstra kontrol et effektivt værn.
Hvad betyder det for dig
Når du opretter eller betaler til en modtager, vil banken tjekke, om navnet passer til det tilhørende IBAN. For privatpersoner kontrolleres for- og efternavn, og for virksomheder kontrolleres den juridiske betegnelse eller det kommercielle navn.
Hvis oplysningerne ikke stemmer, kan du få en advarsel, blive bedt om at rette, eller i visse tilfælde få betalingen blokeret. Det betyder, at navne som “Mor” eller “VVS” i din modtagerliste fremover kan skabe problemer, hvis de ikke svarer til det reelle kontonavn.
“Et rettet navn er en sikret overførsel.”
Sådan forbereder du dig
- Gennemgå din eksisterende modtagerliste og ret uformelle navne til fulde, korrekte navne.
- Tjek dine faste leverandører: Brug deres officielle firmanavn som anført på fakturaen.
- Bed samarbejdspartnere om at angive IBAN og fuldt navn samme sted på alle fakturaer.
- Vær ekstra opmærksom på advarsler i netbank og mobilbank, før du trykker på Godkend.
- Opdater interne procedurer i virksomheden, fx godkendelsesflow og kontroltrin.
- Undgå at dele betalingsoplysninger via usikre kanaler som ubeskyttet e-mail.
Typiske svindelnumre, der rammes
Det mest udbredte trick er falske bankoplysninger på en faktura, hvor svindlere får dig til at betale til en anden konto. En anden variant er kontoovertagelse, hvor kriminelle intercepter korrespondance og ændrer betalingsdata i sidste øjeblik.
Med navnekontrol bliver det sværere at få en forkert IBAN igennem, fordi bankens system tjekker mod den registrerede kontohaver. Hvis navnet ikke matcher, får du en tydelig advarsel, der kan afværge et dyrt fejltrin.
Hvad gør bankerne
Bankerne ruller en teknisk løsning ud, som i praksis matcher IBAN mod et registreret kontonavn. Du vil se klare beskeder i brugerfladen, fx “navn stemmer ikke” eller “navn ligner”, så du kan stoppe og dobbelttjekke.
Enkelte betalinger kan blive forsinkede, mens tjekket fuldføres, især ved nye modtagere. Du kan i visse tilfælde vælge at fortsætte, men ansvaret bliver i højere grad dit, hvis du ignorerer en tydelig advarsel.
Hvad med betalinger i kroner?
Reglen retter sig mod eurooverførsler i SEPA, men den vil indirekte påvirke danske brugere, fordi mange banker samler flows og skaber ensartede kontroller. Overførsler i danske kroner (fx Straksoverførsel og NemKonto) kører videre som hidtil, men du kan møde flere tjek og tydeligere advarsler.
MitID og stærk kundeautentifikation forbliver centrale værn i Danmark, men navnekontrol tilføjer et ekstra lag mod fejl og bedrageri. Samlet set bliver det sværere at begå fejloverførsler og nemmere at fange uoverensstemmelser.
Gode vaner, der giver ro i maven
Start allerede nu med at rydde op i dine modtagere, så du undgår friktion den dag kravet træder i kraft. Brug altid officielle kilder til IBAN og firmanavn, og ring til din kontaktperson, hvis noget virker forkert.
For virksomheder er det klogt at opdatere interne politikker: Kræv totrins-godkendelse ved ændring af betalingsoplysninger, og før log over valideringer. Jo mere disciplineret du er med navne, desto færre afbrydelser vil du opleve.
Den nye navnekontrol gør digitale betalinger mere robuste og mere tillidsfulde. Med få enkle justeringer i din hverdag minimerer du risikoen for svindel og holder dine overførsler kørende i et mere sikkert system.
