Tysklands elbilmarked har haft en vanskelig periode, og regeringen i Berlin varsler nu en pakke på omkring 342 mia. kr. i skattelempelser over 2025-2029. For danske virksomheder og forbrugere er det relevant, fordi Tysklands brugtbilsmarked ofte sætter takten for priser og udbud nord for grænsen.
En målrettet offensiv mod firmabiler og flåder
Kernen i udspillet er en markant skatterabat på mindst 75% for elbiler, som virksomheder køber i perioden 2025-2027. Loftet for, hvilke modeller der kvalificerer sig, løftes fra cirka 522.000 kr. til omkring 745.000 kr. for at favne flere premium– og mellemklassemodeller.
Ordningen ledsages af et ekstraordinært afskrivningsfradrag på 30% for professionelt udstyr over tre år. Tiltaget er skræddersyet til flådeejere, som kan skifte mange biler på kort tid og dermed accelerere den grønne omstilling.
Den tyske bilindustri forventer, at flere firmabiler i omløb vil styrke brugtbilsmarkedet for el, når de returneres efter leasing. Det kan på sigt give danske købere flere valgmuligheder – og muligvis lavere priser – især for dem, der ser mod Hamborg og Slesvig-Holsten for importer.
Lokal modstand og tunge budgetkonsekvenser
De tyske delstater og kommuner ventes at bære cirka 209 mia. kr. af de samlede skattetab, og herfra lyder der tydelig skepsis. Lokale budgetter er i forvejen under pres, og investeringer i velfærd og infrastruktur er svære at nedprioritere.
Kritikere peger på, at skattelempelser alene ikke løser strukturproblemer. Uden reformer, der mindsker energiomkostninger og styrker arbejdskraft, kan effekten blive kortvarig. For Danmark er læringen, at skub i efterspørgslen skal følges af fokus på produktion, kompetencer og ladning.
- Høje energiomkostninger presser industriens konkurrenceevne
- Mangel på specialiseret arbejdskraft bremser skalering
- Ujævn ladeinfrastruktur uden for storbyerne
- Tiltagende konkurrence fra asiatiske producenter i EU
Blandede markedsdata – men el rykker frem
De seneste maj-tal fra Tyskland viser 239 297 nyregistreringer, en vækst på 1,2% år for år. Bag gennemsnittet gemmer sig en drejning mod el: Salget af elbiler steg med omkring 45% til 43 060 enheder, hvilket bekræfter en vedvarende købsinteresse.
Blandt mærkerne er udviklingen ujævn. Tesla falder omkring 36% i maj og omtrent 58% siden januar, mens BYD vokser kraftigt med cirka 1 857 biler i maj – en syvdobling på et år. Tyske mærker holder skansen, men kæmper i et stadig mere globalt felt.
For danskere, der overvejer import, kan flere elbiler i Tyskland betyde større udvalg om 1-3 år, når leasingbilerne tilbageleveres. Prisforskellene afhænger dog af danske afgifter, fragt og batteristand.
Supplerende virkemidler og infrastruktur
Berlin forbereder også en form for social leasing, der gør elbiler mere tilgængelige for husholdninger med almindelige indkomster. Tanken er at brede omstillingen ud, så den ikke kun bæres af virksomheder og storbyer.
Samtidig investeres der i jernbane og energi, så elbiler drives af mere grøn strøm, og logistikken bliver robust. En sammenhængende plan fra elproduktion til hurtigladere er afgørende, hvis private og virksomheder skal tro på kursen.
“Hvis rammerne er stabile og totalomkostningen falder, vælger virksomhederne el – ikke af idealisme, men fordi det er god forretning,” lyder det ofte fra danske virksomheder.
Hvad betyder det for Danmark?
For danske flådeejere i København, Aarhus og Odense kan tyske rabatter presse indkøbspriser og styrke business-casen for el. Flere tyske demobiler og leasingreturer kan give attraktive restværdier, men kun hvis finansiering og afgifter også spiller med.
Danske kommuner, der ønsker flere elbiler i hjemmepleje og service, kan lære af den tyske kobling mellem skat og afskrivning. En målrettet, tidsbegrænset pakke kan sætte fart på udskiftningen uden at låse budgetter fast i årevis.
For private kan udviklingen smitte af via lavere brugtbilspriser og et større udbud af nyere modeller med lang rækkevidde. Samtidig vil bedre ladeinfrastruktur i det nordlige Tyskland gavne danske pendlere og ferierejsende.
Risici, tempo og troværdighed
Den store udfordring er politisk troværdighed og eksekvering i et højt tempo. Hvis reglerne ændres for ofte, tøver virksomheder med at investere. Hvis energien ikke bliver billigere, kan besparelser på bilerne udhules af driftsomkostninger.
På trods af fremgang er det tyske marked stadig cirka 28% under 2019-niveau. Det kræver vedholdenhed at indhente det tabte, men en skaleret flådeindsats, bedre afskrivninger og social leasing kan trække i den rigtige retning.
For Danmark er konklusionen klar: Når Tyskland rykker, mærker vi efterslæbet – men også medvinden. Med klog koordinering kan danskere få adgang til flere og billigere elbiler, mens virksomheder og kommuner skruer op for elektrificeringen uden at gå på kompromis med økonomien.
