Efter flere års retssager har Delawares højesteret givet Elon Musk medvind i striden om hans enorme aflønningspakke. Afgørelsen betyder, at han kan få udbetalt en kompensation, der anslås til omkring 390 mia. kr., oprindeligt godkendt af Teslas aktionærer i 2018. Dommen vender en tidligere annullering fra en lavere instans, som mente, at processen var mangelfuld.
Sagen har udviklet sig til et symbol på balancen mellem incitamenter for topchefer og aktionærernes beskyttelse. For danske investorer rejser den spørgsmål om god selskabsledelse og grænserne for belønningsmodeller i globale tech- og industriselskaber.
Højesterettens indgriben
Ifølge en offentliggjort, cirka 50 sider lang kendelse har Delawares højesteret “omgjort” den tidligere annullering. Dommerne vurderede, at grundlaget for at underkende 2018-pakken ikke var tilstrækkeligt stærkt, og at aktionærernes oprindelige godkendelse skulle respekteres.
Den første afgørelse hævdede ellers, at materiale til afstemningen i 2018 indeholdt “vildledende” oplysninger om bestyrelsens uafhængighed. Flere medlemmer var kendt for nære bånd til Musk, hvilket ifølge sagsøgerne kunne påvirke processen. Højesteret finder dog, at helheden af oplysninger, mekanismer og efterfølgende aktionærgodkendelser taler for at fastholde pakken.
Fra afslag til ny kurs
I begyndelsen af 2024 fik en utilfreds aktionær medhold i Delawares Chancery Court, og planen blev kasseret. Kort efter fremlagde Musk to resolutioner: flytning af Teslas registrering fra Delaware til Texas samt en ny bekræftelse af aflønningspakken. Begge blev vedtaget af aktionærerne i juni samme år.
I december kom endnu et juridisk tilbageslag, da planen atter blev annulleret. Derfor gik sagen videre til højesteret i Delaware, som nu har sat endeligt punktum for tvivlen omkring 2018-pakken. For Tesla betyder det, at en flerårig usikkerhed ryddes af vejen, hvilket kan styrke fokus på driften og nye strategiske tiltag.
Nyt kompensationsprogram i billionklassen
Parallelt har Tesla opdateret Musks kompensation. I august fik han tildelt 96 millioner aktier, anslået til omkring 200 mia. kroner, som supplement til den eksisterende aftale. Samtidig har bestyrelsen udformet et nyt, tiårigt incitamentsprogram, der i den mest gunstige scenarie kan nå op på omkring 7.000 mia. kroner (svarende til cirka 1.000 mia. dollar).
Programmet er bygget op i tolv trancher med klare finansielle og operationelle milepæle, der udløser aktietildelinger under bestemte betingelser. Ordningen blev godkendt af aktionærerne i november og sigter mod at belønne langsigtet værdiskabelse frem for kortsigtet kurspleje.
“Denne afgørelse viser, at transparens og proces er lige så vigtig som prisen på aktien.”
Perspektiv for danske investorer
For danske pensionskasser og privatinvestorer er sagen relevant på mindst tre niveauer. For det første understreger den, at amerikansk selskabsret kan føre til andre resultater end vi kender fra nordisk praksis. For det andet sætter den fokus på aflønning som styringsværktøj – og på nødvendigheden af robust governance. For det tredje peger den på risikoen for udvanding, når store aktiepakker udstedes til en topchef.
Danske investorer bør derfor løbende vurdere, om incitamentsstrukturer er klart kommunikeret, stærkt forankret i resultater, og afbalanceret i forhold til risiko og langsigtet værdi. Særligt i selskaber, hvor én person har enorm indflydelse, er transparens om bestyrelsens uafhængighed og beslutningsproces helt central.
- Vurder styrken af selskabets governance, især bestyrelsens uafhængige kontrol med aflønning.
- Gennemgå de konkrete milepæle i kompensationsplaner og sandsynligheden for at nå dem på markedets vilkår.
- Overvej potentiel udvanding og effekter på langsigtet afkast.
Hvad sker der nu?
Med den juridiske afklaring kan Tesla koncentrere sig om sine store projekter: validering af selvkørende teknologi, udbygning af produktionskapacitet og skala i energi- og batteriforretningen. Hvis resultaterne lever op til de ambitiøse mål, kan incitamentsplanerne fremstå som en logisk belønning for vækst.
Omvendt vil svagere eksekvering hurtigt rejse spørgsmål om planernes størrelse, udvanding og sammenhæng med reelle resultater. For danske investorer bliver nøglen at følge data, bestyrelsens løbende tilsyn og markedsudviklingen – ikke overskrifterne alene.
Uanset holdning til Elon Musks løn er signalet klart: I USA kan aggressive incitamenter overleve juridisk granskning, hvis processen er grundig og aktionærerne siger ja. Det lægger pres på både bestyrelser og investorer om at kræve maksimal åbenhed – og at stemme derefter.
