National afgift, global logistik
Flere EU-lande overvejer en afgift på omkring 15 kr. pr. vare i småpakker under cirka 1.100 kr. sendt fra lande uden for EU. For danske forbrugere vil den ramme de billige køb fra platforme som Shein og Temu, hvor mange ordrer ligger under beløbsgrænsen. For de kinesiske platforme er spørgsmålet enkelt: hvordan kan man lovligt minimere den ekstra omkostning?
Svaret er allerede på tegnebrættet hos de store aktører. Hvis en afgift kun gælder i ét land, kan varerne først føres ind i EU via et naboland og derefter sendes videre til Danmark uden ekstra tillæg. Det kræver mere logistik, men gevinsten kan opveje besværet for de prispressede webbutikker.
EU-hubs og omveje via nabolande
De mest oplagte omveje går gennem store logistikknudepunkter i Tyskland, Holland eller Sverige, hvor toldbehandling og lagerføring i forvejen er skaleret. Her kan varerne frigives til fri EU-cirkulation og køre på lastbil til Padborg eller Taulov, inden de når en dansk dørmåtte. Den sidste strækning ligner ethvert andet EU-indlandstræk og undgår en ensidig afgift.
Beregningen er ret klar: En ekstra dag i transit kan koste nogle få kroner, men at undgå 15 kr. pr. vare kan hurtigt gange sig op for en kurv med flere produkter. “Det er et kapløb mellem regler og logistik,” lyder det ofte i branchen, hvor marginaler og leveringstid konstant vejes op mod hinanden.
Skalaen der presser systemet
Volumen er det store kort på hånden for platformene. I 2024 kom omtrent 4,6 milliarder forsendelser under 150 euro ind på det europæiske marked, svarende til over 145 i sekundet – og cirka 91 % kom fra Kina. Det er en strøm af småpakker, hvor hver krone tæller i den samlede økonomi.
For Danmark betyder det, at selv en mindre andel af den mængde fylder i den daglige pakkestrøm via Aarhus Havn, Københavns Lufthavn eller grænseterminaler i Sønderjylland. Når platforme kan flytte volumen over til EU-hubs, følger skala-fordelene med: billigere toldbehandling, hurtigere cross-docking og bedre priser med distributionspartnere.
Nye greb i værktøjskassen
Platformenes værktøjskasse er bred og bliver hurtigt opdateret. Forvent at se flere af disse tiltag:
- Flere EU-baserede lagre og mikro-fulfilment i f.eks. Tyskland eller Polen, så danske ordrer pakkes som “indenrigs” i EU.
- Bulk-toldbehandling, IOSS-opsætninger og smartere etikettering, så varer flyder gennem systemet med færre stop.
- Dynamisk prissætning, hvor platformen indregner nationale gebyrer i fragt- eller serviceled, uden at prisen virker mindre attraktiv.
- Samarbejder med lokale markedspladser og tredjepartssælgere, der sender fra EU-adresser og dermed undgår en national tillægsafgift.
- Konsolidering af returlogistik i nærmarkeder, så omkostninger udlignes i hele værdikæden frem for på selve ordren.
Det juridiske spiller også en stor rolle. Den store grænse er 150 euro – cirka 1.100 kr. – hvorover anden toldbehandling og momsregler gælder. Platformene vil optimere mod netop den grænse, uden at krydse linjen for forkert deklaration.
Kan en EU-løsning lukke hullet?
Hvis flere lande kun indfører en national afgift, vil omvej via nabolande være en indlysende strategi. En harmoniseret EU-model vil derimod fjerne incitamentet til at runde ét enkelt marked og gøre omkostningen mere ens på tværs af blokken. Det kræver dog fælles it-systemer, deling af data mellem toldmyndigheder og klare regler for, hvem der bærer ansvaret i kæden.
Det politiske sigte i flere hovedstæder er at få en fælles løsning på plads i løbet af det kommende år. Indtil da vil forskelle i afgifter og kontrol give plads til logistiske genveje, som de mest agile aktører allerede er i gang med at udnytte med fuld kraft.
Hvad betyder det for danske forbrugere?
På kort sigt kan danske kunder opleve stort set uændrede priser, fordi platformene absorberer afgifter via nye ruter og justeret prissætning. Leveringstiden kan svinge en smule, alt efter hvilket hub ordren tager, men ofte vil forskellen være få dage.
På længere sigt vil en fælles EU-model sandsynligvis skubbe en del af omkostningen over på prisen, men mere gennemsigtigt end i dag, hvor gebyrer kan gemme sig i fragtlinjer. Forbrugere bør holde øje med “total pris ved kassen”, for at undgå overraskelser og sikre, at eventuelle tillæg fremgår tydeligt før køb.
Den overordnede tendens er klar: Platformene jagter fleksible løsninger, mens lovgiverne søger stabile regler. I det spændingsfelt vil kampen om de sidste kroner i kurven fortsætte – og den vil i høj grad blive afgjort af logistik, data og tempoet i EU’s koordinering.
