Den økonomiske udvikling i Maghreb-regionen har i de senere år været præget af ujævn vækst, høj ungdomsarbejdsløshed og stigende gældsbyrder. Ifølge analyser fra Verdensbanken står regionen ved et vendepunkt, hvor strukturelle reformer ikke længere kan udskydes uden alvorlige konsekvenser.
Mens lande som Marokko og Tunesien kæmper med reformtempo og politisk pres, er det især Algeriet, der ifølge flere økonomiske vurderinger risikerer at betale prisen for en langsigtet strategisk fejl.
En økonomi bundet til én sektor
Algeriets økonomi er fortsat stærkt afhængig af olie- og gaseksport. Energisektoren udgør en dominerende del af statens indtægter og eksportindtægter. Denne model har i perioder med høje energipriser skabt betydelige overskud, men den har også gjort landet ekstremt sårbart over for globale prisudsving.
Verdensbanken har gentagne gange peget på behovet for diversificering. Manglen på investeringer i produktive sektorer som industri, teknologi og moderne landbrug har begrænset jobskabelsen uden for energisektoren.
Ungdomsarbejdsløshed og demografisk pres
Maghreb-regionen har en ung befolkning. I Algeriet er en stor andel under 30 år. Uden tilstrækkelige arbejdspladser skabes et strukturelt pres på både økonomi og samfund.
Verdensbanken fremhæver, at langsom reform af arbejdsmarkedet og begrænset støtte til små og mellemstore virksomheder hæmmer innovation og privat vækst. Når statslige subsidier samtidig belaster budgettet, reduceres manøvremulighederne yderligere.
Subsidiernes dobbelte effekt
En central problematik er det omfattende subsidieniveau på energi og basale varer. Subsidierne har historisk sikret social stabilitet, men de er samtidig blevet en tung byrde for statsbudgettet.
Ifølge analyser reducerer brede subsidier incitamentet til effektivisering og målrettet støtte. Verdensbanken anbefaler i stedet mere målrettede sociale programmer, der beskytter de mest sårbare uden at dræne statens finanser.
Gæld, valuta og investeringsklima
Selv om Algeriet traditionelt har haft en relativt lav ekstern gæld sammenlignet med andre lande i regionen, er de finanspolitiske reserver blevet presset af faldende energipriser og øgede offentlige udgifter.
Samtidig har udenlandske investeringer været begrænsede. Regulering, bureaukrati og usikkerhed omkring lovgivning nævnes ofte som barrierer for international kapital.
Regionale forskelle i Maghreb
Maghreb omfatter typisk Marokko, Algeriet og Tunesien. Hvert land står over for forskellige udfordringer.
Marokko har investeret massivt i infrastruktur og grøn energi, hvilket har skabt større økonomisk diversitet. Tunesien kæmper med politisk ustabilitet og finansiel ubalance. Algeriet står over for den mest strukturelle udfordring: at bryde afhængigheden af energisektoren.
Reform eller stagnation
Verdensbanken peger på tre nøgleområder for regionens fremtid:
-
Økonomisk diversificering
-
Reform af subsidier og offentlige udgifter
-
Forbedring af investeringsklima og governance
Uden reformer risikerer væksten at forblive lav, mens sociale spændinger kan øges.
En afgørende periode for Maghreb
Maghreb-regionen befinder sig i en afgørende fase. Globale energipriser, klimatransition og geopolitisk usikkerhed skaber både risici og muligheder.
Spørgsmålet er ikke, om reformer er nødvendige, men hvor hurtigt og konsekvent de implementeres. Verdensbankens analyser understreger, at de beslutninger, der træffes i de kommende år, kan definere regionens økonomiske retning i årtier fremover.
