Der står stadig stille tidslommer i mange danske hjem: en tung, glinsende stenøjsvase på reolen, arvet fra en mor eller en moster, skabt på Bornholm i 1960’ernes lys. For nogle virker de bare som hyggelige minder, men markedet har i stilhed givet dem en ny vægt. Priserne på udvalgte modeller er løftet af samlerinteressen, og enkelte bliver i dag solgt for over 14.000 kroner – ofte til købere, der ved præcis, hvad de kigger efter.
“Det er ikke bare en vase; det er et stykke dansk hverdagskultur,” lyder det ofte blandt samlere, der jagter netop de former og glasurer, som definerede en epoke, hvor funktion og poesi fandt hinanden.
Søholm på Bornholm: tradition møder modernisme
Søholm voksede ud af Bornholms stærke keramiktradition og ramte i 1960’erne en særlig nerve i dansk boligkultur. Formen var stram og moderne, glaserne levende og teknisk ambitiøse. Kombinationen af robust stentøj og eksperimenterende farver gjorde vaserne både hverdagsduelige og diskret kunstneriske.
Hvor andre fabrikker jagtede volumen, holdt Søholm fast i en tydelig identitet og en følelse af håndens nærvær. Det er netop den dobbelthed – industrielt forfinet, men menneskeligt sanselig – som i dag får samlere til at spidse ører.
Hvad driver priserne i vejret?
Markedets logik er ikke kun mode; den er også sjældenhed, tilstand og den helt rigtige glasur. Store gulvvaser, særlige farvevarianter og rene, skarpe profiler er typisk det, der får buddene til at løbe stærkt. Slid, afskalninger og matte pletter trækker markant ned, mens originale mærkater og skarpe stempler trækker op i den samlede vurdering.
“En god Søholm-vase behøver ikke være perfekt, men den skal have sin oprindelige karakter i behold,” siger en erfaren samler, der fremhæver proportioner, farvedybde og tydelige formnumre som sikre signaler.
Kendte linjer og eftertragtede glasurer
Blandt de former, mange genkender, er de stringente, cylindriske silhuetter og de bløde, skulpturelle kroppe med taktile overflader. Visse serier med dybe blå, petrolgrønne eller jordnære nuancer har fået en særlig kultstatus, især når glasuren ligger jævnt og med subtil bevægelse.
Navne som Einar Johansen forbindes af samlere med skarpt formgivne modeller, hvor netop balancen mellem enkelhed og stoflighed er i centrum. Det er i krydsfeltet mellem form og overflade, at priserne kan rykke op i de femcifrede beløb.
Sådan tjekker du din vase
Hvis du har en gammel Søholm-vase stående, kan du ret hurtigt få en fornemmelse af dens potentiale. Start med ro og lys, og gå systematisk til værks.
- Tjek bunden for “Søholm”-stempel, formnummer og eventuelle initialer i tydelig skrift.
- Mål højden nøjagtigt og notér farve, glasurtype og synlige detaljer.
- Gennemgå for skår, hårfine revner, glasurkrakelering og mat slitage.
- Tag skarpe fotos fra flere vinkler, inklusive bund og nærbilleder af glasuren.
- Sammenlign med afsluttede salg hos velkendte auktionshuse og seriøse forhandlere.
- Spørg i velkuraterede samlergrupper, hvor erfarne øjne kan spotte små forskelle.
Hvor sælger man – og til hvem?
Valget står typisk mellem auktionshus, kommissionsbutik eller privat salg. Auktionshuse giver troværdighed, bred eksponering og realistisk prisfastsættelse mod en klar provision. Privat salg kan give lidt højere netto, men kræver tidsforbrug, forhandling og sikker logistik.
International interesse er reel, men kræver god emballering og forståelse for fragt, forsikring og toldmæssige forhold. En seriøs køber vil næsten altid efterspørge skarpe billeder og præcis beskrivelse.
Hvornår rammer man 14.000 kroner – og over?
Toppriser opstår typisk, når tre faktorer mødes: stor og sjælden model, exceptionel glasur og fremragende bevaring. Derudover kan dokumenteret provenienskæde, parvise eksemplarer og tidlige udgaver løfte niveauet.
“Det føles som et lille mirakel, når alt går op i en højere enhed,” fortæller en samler, der for nylig så en eftertragtet model gå markant over forventet niveau. Markedet er ikke vilkårligt, men det belønner konsekvent kvalitet og karakter.
Pleje, der bevarer værdi
Hold vaser væk fra direkte sollys, som kan svække visse glasurers fine spil. Rengør med blød, let fugtig klud, aldrig skrappe midler eller opvaskemaskine, som kan give matte flader. Brug filt under bunden for at skåne både hylde og vase mod skæmmende ridser.
Skulle der være kalkrande indvendigt, så vælg milde midler og tålmodighed frem for hårde, abrassive løsninger. Målet er at bevare original overflade, ikke at “shine” den til noget, den aldrig har været.
Nostalgi med ny relevans
For mange begyndte kærligheden med en gave fra et barndomshjem eller et tilfældigt fund på en loppemarkedstur. Nu løftes blikket igen mod de organiske kurver og de overlegent blandede glasurer, der gør hver vase til et lille stykke brugbar kunst.
“Jeg troede, den var værd et par hundrede, men pludselig stod flere købere i kø,” fortæller en ejer, der først senere opdagede, at hyldens stille følgesvend rummede en overraskende værdi. Måske gemmer der sig også noget værdifuldt på din reol – ikke kun i kroner, men i form af dansk formgivnings vedvarende styrke.
