I takt med at leveomkostningerne stiger, går flere danske pensionister ind i deres otium med gæld på bagagen. For nogle er det et valg for at bevare et hjem og en hverdag, de trives i. For andre er det en nødvendighed, presset frem af sygdom, skilsmisse eller højere boligudgifter end forventet. Resultatet er en mere kompleks overgang til pension, hvor tryghed og frihed må vejes op mod renter, afdrag og usikkerhed.
Hvorfor gælden følger med på pension
Efter år med lave renter og udbredte afdragsfrie realkreditlån sidder mange stadig med boliglån, når de fylder 67. Flere har også hjulpet deres børn ind på boligmarkedet, for eksempel via forældrekøb eller arveforskud, og har dermed øget deres egen belåning. Samtidig har stigende priser på energi og dagligvarer gjort det sværere at indfri lån, selv for dem med ellers stabile pensioner.
For nogle kom pengene simpelthen ikke til at række på grund af livsbegivenheder. Sygdom, arbejdsløshed eller en partner, der går bort, kan slå hul i selv den mest omhyggelige plan. En efterlønner i Odense formulerer det sådan: “Mine beregninger var gode, men livet tog en anden drejning.”
Når det stadig kan give mening at beholde lånet
For andre er regnestykket fortsat rationelt. I København og Aarhus kan et eksisterende boliglån med fornuftig rente være billigere pr. kvadratmeter end en tilsvarende lejebolig. Samtidig giver egen bolig en følelse af kontrol og mulighed for at tilpasse hjemmet til alderen med elevator, mindre vedligehold og tryghed i nærområdet.
“Det giver stadig mening for os at blive boende,” siger en nybagt pensionist fra Vejle. “Selv med højere renter er vores månedlige udgift lavere end en moderne lejlighed, og vi vil ikke opgive vores nabolag.”
Markedets realiteter presser valget
Den danske boligsektor er præget af både høj efterspørgsel og store prisforskelle mellem by og land. At flytte i noget mindre kan lyde som en oplagt løsning, men transaktionsomkostninger, renovering og fællesudgifter kan æde gevinsten ved at skifte bolig. Dertil kommer, at seniorvenlige lejligheder med elevator og god tilgængelighed ofte er dyrere end ældre boliger med trapper og mere vedligehold.
Mange forældre har desuden prioriteret at hjælpe deres voksne børn, fordi det ellers kan være svært at komme ind på markedet i de største byer. Det har efterladt flere med større lån i årene op til pension, hvor indkomsten typisk falder, mens renter og afdrag består.
Når gælden begynder at tyngde
For en del bliver gælden en kilde til stress, når budgettet strammes, og uforudsete udgifter opstår på det værst tænkelige tidspunkt. Nogle tager deltidsjob for at få hverdagen til at hænge sammen, andre udskyder tandlæge, briller eller boligforbedringer. I yderste konsekvens kan et økonomisk skub – for eksempel en rentestigning eller en uventet regning – vælte læsset.
Her kan det være fristende at vælge nye, kortsigtede lån, men forbrugskredit med høj rente risikerer at gøre problemet værre. I stedet efterspørger flere adgang til uafhængig rådgivning tidligt, inden valgmulighederne bliver for få.
Fem konkrete skridt, der kan lette trykket
- Få overblik over alle faste udgifter og prioriter de dyreste lån først, især dyr forbrugsgæld.
- Tal med realkreditinstituttet om fast rente, længere løbetid eller midlertidig afdragsfrihed, hvis økonomien er presset.
- Undersøg nedsparingsløsninger som friværdibelåning med klare rammer og realistisk tidsplan.
- Sammenlign boligens reelle månedlige totaludgift med leje i et mindre eller mere tilgængeligt byggeri.
- Søg gratis eller billig gældsrådgivning via kommune, fagforening eller pensionsselskab tidligt i forløbet.
Hvad samfundet kan gøre bedre
Flere peger på behovet for let adgang til uvildig økonomisk rådgivning før pensionsalderen, så beslutninger om lån og bolig træffes på et oplyst grundlag. Øget udbud af seniorvenlige boliger i mellemprissegmentet kan skabe reelle alternativer til at blive boende med høj gæld. Og en målrettet indsats mod aggressiv forbrugslångivning kan beskytte sårbare, der står midt i et økonomisk klemme.
Samtidig efterlyses mere fleksible bank- og realkreditløsninger, der tager højde for lang levetid, skiftende helbred og behovet for stabil likviditet. Når systemet gør det trygt at planlægge langsigtet, bliver valget mellem afdragsfrihed, omlægning og nedsparing mindre præget af frygt.
Et mere ærligt billede af alderdommen
Pension må ikke romantiseres som en tid uden bekymringer, men heller ikke beskrives som en økonomisk blindgyde. For mange vil det være muligt at bære en vis gæld ind i pensionen – og gøre det på en måde, der stadig giver plads til livskvalitet. For andre kræver det tidlig handling, ærlige samtaler og en klar plan, der kan justeres, når livet ikke følger en lige linje.
Det vigtigste er at kalibrere forventninger og økonomi i takt med virkeligheden. Med det rette overblik, de rigtige valg og et mere fleksibelt system kan flere ældre leve godt – også når lånet ikke er helt væk. Som en pensionist i Aalborg siger: “Jeg vil helst blive i mit hjem, men ikke for enhver pris.”
Interessant og tankevækkende artikel.