Et lønløft, der vækker opsigt
Ifølge en analyse i Financial Times modtog Christine Lagarde i 2024 samlet omkring 5,41 mio. kr., altså cirka 50 procent mere end den løn, som Den Europæiske Centralbank oplyser. Den officielle grundløn svarer til cirka 3,47 mio. kr., men ekstra betalinger løfter det samlede beløb markant. Omregningen er foretaget med cirka 7,45 kr. per euro, da kronen er bundet til euroen.
Det højere beløb skyldes især ydelser uden for den officielle lønramme, hvilket sætter fokus på gennemsigtighed i EU’s centrale institutioner. Sagen skaber debat i Danmark, hvor tilliden til europæiske myndigheder er tæt knyttet til åbenhed.
Hvor kommer forskellen fra?
Lagardes samlede vederlag rummer både kontant løn og naturalieydelser, som ikke alle fremgår i ECB’s egen årsrapport. De ekstra betalelser tæller især et skattefrit anslået beløb til bolig og øvrige goder samt honorar for en international bestyrelsespost.
Dertil kommer indtægter fra BIS, centralbankernes centralbank, som ikke indgår i ECB’s offentlige opgørelser. Tilsammen giver det en markant forskel mellem det oplyste og det faktiske vederlag.
Nøgletal (omregnet til kroner)
- Samlet indtjening i 2024: cirka 5,41 mio. kr.
- Oplyst løn i ECB-rapport: cirka 3,47 mio. kr.
- Naturalieydelser (bolig m.m.): cirka 1,01 mio. kr.
- BIS-bestyrelseshonorar: cirka 0,93 mio. kr.
- Jerome Powells løn (Fed): cirka 1,29 mio. kr.
Ekstra ydelser uden for årsrapporten
Ifølge FT omfatter Lagardes pakke omkring 1,01 mio. kr. i naturalieydelser til bolig og øvrige goder, som ikke fremgår i ECB’s årsrapport. Hertil kommer cirka 0,93 mio. kr. årligt for hendes plads i BIS’ bestyrelse.
Det er ydelser, der i praksis forøger den samlede kompensation, men som ikke altid står klart for offentligheden. For kritikere er netop den manglende fulde opgørelse et problem i forhold til ansvarlighed.
“Gennemsigtighed må være udgangspunktet”
“ECB’s præsident er EU’s højest lønnede embedsmand og bør være det absolutte referencepunkt for ansvarlighed,” sagde den tyske EU-parlamentariker Fabio De Masi til Financial Times. Udmeldingen peger på et gab mellem borgernes forventninger og institutionernes praksis.
ECB er ikke underlagt de samme transparenskrav som børsnoterede virksomheder og banker i EU. Det efterlader en gråzone, hvor væsentlige vederlag kan være formelt lovlige, men politisk kontroversielle.
Sammenligning med USA og EU-toppen
Til sammenligning tjener Jerome Powell, formand for den amerikanske centralbank Federal Reserve, omkring 1,29 mio. kr. årligt. Det amerikanske beløb er lovmæssigt fastsat og derfor betydeligt lavere end Lagardes pakke.
Selv inden de ekstra ydelser er Lagarde blandt EU’s bedst aflønnede. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen ligger omkring 21 procent lavere end Lagardes oplyste løn, hvilket understreger ECB-postens særlige status.
Langsigtede udbetalinger og pension
Over hele hendes otteårige periode kan Lagarde ifølge FT ende med op mod 48,4 mio. kr. i samlet vederlag, når særlige udbetalinger og slutvederlag medregnes. Det er tal, der intensiverer fokus på, hvordan offentlige toplønninger rapporteres.
Fra 2030 kan hun desuden modtage en årlig pension på cirka 1,33 mio. kr., hvilket bringer den samlede livstidskompensation endnu højere i et europæisk perspektiv. For kritikere er netop pensioner og slutvederlag ofte den mindst gennemsigtige del.
Hvad betyder det for Danmark?
Selv om Danmark ikke er med i euroen, følger Nationalbanken som hovedregel ECB’s rentekurs tæt for at fastholde fastkurspolitikken. Derfor påvirker ECB’s beslutninger danske boliglån, virksomheders finansieringsomkostninger og den offentlige økonomi.
Tillid til ECB spiller ind på danske borgeres og investorers forventninger, ikke mindst når inflation og renter stadig fylder i den økonomiske dagsorden. En robust kultur for åbenhed kan styrke den tillid.
Næste skridt: klarere regler og rapportering
Sagen kan accelerere krav om fælles standarder for aflønning og rapportering i EU’s institutioner. En enkel løsning kunne være en fuld samlerapport, hvor alle lønkomponenter, naturalieydelser og eksterne honorarer opgøres på én, let tilgængelig side.
For danskere handler det ikke kun om tal, men om principper. Når centralbanker forventer disciplin af markeder og borgere, forventer borgerne til gengæld maksimal gennemsigtighed. Det er svært at argumentere imod.
