Flere og flere danske studerende vender sig mod digitale indsamlinger for at få økonomien til at hænge sammen. Kombinationen af stigende leveomkostninger, høje huslejer og utilstrækkelige indtægter har ført til en markant stigning i brugen af MobilePay og crowdfunding-platforme som en sidste udvej for at kunne fortsætte studierne.
“Jeg havde ikke noget alternativ”
For mange studerende er situationen blevet akut. SU’en rækker ikke længere til basale udgifter som husleje, mad og transport, og muligheden for studiejob er ofte begrænset af eksamener og krav om studieaktivitet.
“Det her er ikke for sjov eller luksus. Det er min billet til at fortsætte studierne,” fortæller en universitetsstuderende, der har oprettet en MobilePay-indsamling blandt venner og familie.
Det er en fortælling, der går igen over hele Danmark.
En eksplosiv udvikling
Ifølge flere platforme er antallet af private indsamlinger steget markant det seneste år. Hvor crowdfunding tidligere primært blev brugt til iværksætteri, sygdom eller velgørenhed, bruges det nu i stigende grad til helt almindelige leveomkostninger.
Særligt MobilePay er blevet et centralt værktøj. Med få klik kan studerende dele et nummer og forklare deres situation på sociale medier. Resultatet er ofte små bidrag fra mange – 50 eller 100 kroner ad gangen – men tilsammen nok til at klare endnu en måned.
Hvad er det, der presser økonomien?
Eksperter peger på en perfekt storm af faktorer:
-
kraftigt stigende huslejer i studiebyer
-
højere priser på mad og energi
-
SU, der ikke har fulgt med prisudviklingen
-
begrænsede muligheder for ekstra arbejde
Særligt internationale studerende og studerende uden økonomisk støtte hjemmefra er hårdt ramt.
Et nyt tabu brydes
At bede om økonomisk hjælp har traditionelt været forbundet med skam. Men den holdning er ved at ændre sig. Mange studerende oplever stor opbakning, når de åbent deler deres situation.
“Folk forstår det. De ved godt, at det ikke handler om dovenskab, men om overlevelse,” siger en studerende, der på få dage indsamlede flere tusinde kroner via crowdfunding.
Samtidig rejser udviklingen spørgsmål om systemets bæredygtighed.
Kritik af det nuværende støttesystem
Studenterorganisationer advarer om, at tendensen er et symptom på et dybere problem. Når flere studerende er afhængige af private indsamlinger for at kunne studere, udfordrer det idéen om lige adgang til uddannelse.
“Uddannelse må ikke afhænge af, hvor godt dit netværk er på sociale medier,” lyder kritikken.
En midlertidig løsning – men til hvilken pris?
Selv blandt dem, der har haft succes med indsamlinger, er der en erkendelse af, at løsningen er skrøbelig. Hjælpen er midlertidig, usikker og afhænger af andres velvilje.
Flere fortæller om psykisk pres og dårlig samvittighed over gentagne gange at skulle bede om hjælp.
Et tydeligt advarselssignal
Eksperter ser udviklingen som et klart signal til politikerne. Når crowdfunding og MobilePay-indsamlinger bliver en del af studielivet, er det ikke længere et nichefænomen – men et strukturelt problem.
For mange studerende handler det ikke om at klare sig lidt bedre. Det handler om overhovedet at kunne blive hængende i uddannelsessystemet. Og for et land, der bryster sig af gratis uddannelse og social mobilitet, er det en udvikling, der vækker alvorlig bekymring.
