Danske banker er ikke immun over for cyberangreb, men din hverdag som kunde er bedre beskyttet, end mange tror. De mest synlige hændelser lammer ofte kun adgangen til netbanken, mens selve pengene forbliver godt skærmet. Alligevel kræver angrebene, at du er ekstra opmærksom, for de kriminelle går ofte efter menneskelige fejl – ikke bankboksen.
Hvad sker der typisk under et angreb?
De mest almindelige angreb er såkaldte DDoS-angreb, hvor kriminelle overbelaster systemer, så tjenester går ned. Det skaber panik, men fører sjældent til direkte datatyveri.
Hvis data alligevel lækkes, er det ofte “bløde” oplysninger som navn, e-mail og telefon. Disse bruges til at målrette svindel, ikke til at bryde ind i din konto i ét hug. Som man ofte siger i branchen: “Man hacker sjældent kontoen direkte; man hacker mennesket.”
I Danmark beskytter MitID og bankernes flerfaktor-løsninger mod uautoriserede overførsler. Derfor forsøger svindlere at narre dig til selv at godkende transaktionen.
Når svindel følger i kølvandet på læk
Efter en større hændelse ser man ofte bølger af phishing og smishing. Svindlere udgiver sig for at være din bank, Nets eller PostNord og beder om “hurtig bekræftelse”.
Ingen legitim bank beder dig om at oplyse PIN, MitID-koder eller at installere fjernstyringsværktøjer. Kontakt altid din bank via deres officielle nummer, hvis du er i tvivl.
Overvej at skifte den e-mail eller det telefonnummer, der er knyttet til din netbank, hvis de florerer i et kendt læk. Små ændringer gør det sværere at ramme dig gentagne gange.
Hvad hvis der forsvinder penge?
Bliver der gennemført uautoriserede betalinger, har du stærke rettigheder. Ifølge betalingstjenesteloven og EU’s PSD2 skal banken som udgangspunkt tilbageføre beløbet hurtigt, normalt senest næste bankdag.
Det er banken, der skal bevise, at du har udvist grov uagtsomhed, før de kan nægte refusion. Gem derfor dokumentation, fx kontoudtog, MitID-godkendelser og tidsstempler.
Skulle en bank gå ned, dækker den danske Garantiformuen normalt op til ca. 750.000 kr. pr. kunde pr. bank. Beløbet er knyttet til EU-regler og kan variere med kursen, men giver et solidt sikkerhedsnet.
“Den vigtigste forsikring er ikke perfekte systemer, men hurtig reaktion og klar dokumentation,” lyder det ofte fra sikkerhedsfolk.
Gode vaner, der virker
Små, konsekvente rutiner reducerer risikoen markant – både ved angreb og i hverdagen:
- Brug altid MitID og hold din telefon og apps opdateret.
- Tjek kontoen dagligt for uregelmæssige bevægelser.
- Lås kort midlertidigt i mobilbank ved mistanke – og lås op igen, når alt er i ro.
- Brug separate konti til opsparing og dagligt forbrug.
- Skru op for advarsler: Aktiver push- og sms-notifikationer for transaktioner.
- Vær skeptisk over for “hastebeskeder” og link i sms/e-mails.
- Gem løbende dokumentation: pdf-kontoudtog og skærmbilleder.
Hvor meget bør stå på din lønkonto?
Din lønkonto er oftest mål for hurtige overførsler, fordi den bruges til daglige betalinger. Overvej at holde højst cirka én månedsløn på den og flytte resten til en særskilt konto.
Det gør ondsindede overførsler mindre skadelige og giver ekstra tid til at opdage fejl. Mange banker tilbyder interne “spær-konti”, der ikke kan overføre eksternt uden ekstra godkendelse.
Det er også klogt at sprede midler mellem mindst to institutter. Skulle én bank være utilgængelig efter et angreb, har du stadig adgang via en alternativ konto.
Når banken er nede, hvad gør du?
Ved akutte nedbrud kan du sjældent gøre mere end at vente eller bruge alternativer. MobilePay og kortbetalinger kan fortsætte, men afhænger af infrastruktur uden for din bank.
Ha’ en lille kontant nødreserve, et ekstra kort og eventuelt en sekundær netbank. Det handler ikke om at forvente det værste, men om at undgå unødige afbrydelser i hverdagen.
Hvis du bliver ringet op under et nedbrud af nogen, der påstår at være fra din bank, så læg på og ring op via bankens officielle nummer. Pres og hastværk er svindlerens bedste værktøjer.
Konklusion: Vær rolig, men proaktiv
De fleste cyberangreb mod banker rammer tilgængeligheden, ikke dine indeståender. Dine penge er beskyttet af stærke sikkerhedslag, refusionsregler og Garantiformuen.
Den reelle risiko ligger i målrettet svindel, hvor du lokkes til at godkende en betaling. Med sunde rutiner, kritisk sans og en plan B står du stærkt – også når nettet blinker.
