For de fleste passagerer ville de to piloter, der sad i kabinen på flyvningen FZ1073 fra flyselskabet Flydubai onsdag formiddag, være gået ubemærket forbi.
De var ikke i gang med tjenesten mellem Dubai og Tel Aviv. I stedet rejste de som passagerer. De blev flyttet til deres næste opgave – en rutine, men essentiel del af den komplekse koreografi, der holder et luftfartsselskabs netværk i bevægelse.
Men da en hændelse udfoldede sig i cockpittet på flyet i 34.000 fod, fik den rutinemæssige rejse en langt større betydning.
De to flyvende piloter fra Flydubai på fri fod var blandt besætningsmedlemmerne, der nåede til flyets cockpit og var med til at bringe flyet – en Boeing 737 Max 8 – sikkert ned i Tabuk, Saudi-Arabien, efter at være afvegnet fra den planlagte rute.
Boeings pilot og medpilot var blevet såret efter en konfrontation i cockpitet, hvilket førte til, at flyet hurtigt faldt omkring 17.400 fod.
Meget er stadig uklart omkring, hvad der skete om bord. UAE’s General Civil Aviation Authority sagde, at de undersøger for at “fastslå årsagerne og omstændighederne omkring hændelsen”.
Men flyvningen FZ1073 viste, hvad der kan ske, når planlagte besætningsflytninger møder en nødsituation, og kaster et lys over et lille kendt aspekt af luftfartsdriften: “deadheading”.
Hvad er deadheading?
Luftfartsselskaber verden over transporterer piloter og kabinepersonale rundt i deres netværk som passagerer, sædvanligvis fordi selskabet har brug for at placere dem et sted for at kunne operere en anden flyvning. Det handler normalt om planlægning, logistik og omkostninger.
For eksempel kan en pilot i Dubai have brug for at betjene en flyvning fra London tidligt næste morgen. Luftfærdselskabet kunne sætte dem på en Dubai–London-flyvning som passager. Den rejse beskrives som deadheading.
Den føderale luftfartsadministration siger, at deadheading-transport ikke anses for en opgave, der involverer flyvetid og ikke er en del af en vagtperiode, og ikke anses som hvile.
I den globale luftfartsramme, som er under Den Internationale Civil Luftfart Organization (ICAO), omtales en deadheading-pilot officielt som “positioning”-besætningsmedarbejdere, en fridags-pilot der rejser som passager på vegne af sit luftfartsselskab.
Deadhead-piloter skal rejse i uniform, mens de er på vagt, og repræsentere deres luftfartsselskab, også som passagerer.
Da The National henvendte sig, kommenterede flydubai ikke på selskabets deadheading-besætning om bord på FZ1073.
Deadheading er rutine, når luftfartsselskaber har brug for ekstra ressourcer til at håndtere flyvetimer mellem personale, ligesom for afløsning eller repositioneringsflyvninger, forklarer Saj Ahmad, chefanalytiker hos StrategicAero Research.
“Det er ret standard, og ingen bliver normalt pigget ud. Konceptet dødsrejse (deadheading) er mere fremtrædende på længere turistrejser end på korte, hvor nogle gange de samme piloter kan flyve én kort strækning flere gange på en dag,” siger han til The National.
Mens det er en normal del af planlægningen af besætningen, kan en stor stigning i deadheading indikere, at et luftfartsselskab må repositionere besætningen i større udstrækning på grund af planlægningsforstyrrelser eller et ujævnt netværk.
Mere relevant nu
Luftfartsselskaber, der flyver gennem Mellemøsten, har måttet omlægge deres ruter gentagne gange siden udbruddet af Iran-krigen den 28. februar.
“Deadheading, eller besætningsmedlemmer, der flyver som passagerer, er blevet mere udbredt siden US-Iran-krigen, fordi Gulf-luftfartsselskaber har måttet omorganisere deres netværk og kapacitet for bedre at matche efterspørgslen og støtte ruter, der har set en stigning i sommerperioden,” siger Mr Ahmad.
Processen hjælper med at håndtere forstyrrelser som aflysninger, forsinkelser eller ændringer i tidsplanerne og giver flyselskaberne mulighed for hurtigt at repositionere piloter.
“Luftfartsselskaber bestemmer, om en flyvning har brug for to, tre eller fire piloter ved at anvende regler for flyvetid, træthedsrisikostyring og operationelle faktorer. Beslutningen er regulativ, matematisk og operationel – ikke diskretionær,” siger Mr Ahmad.
Dyre rettigheder
Ekstra besætning til flyrejser koster, så luftfartsselskaberne må være selektive med, hvilke ruter der kræver mere end to piloter.
Deadheading betyder, at luftfartsselskabet effektivt flytter en medarbejder uden, at vedkommende genererer indtægter som et operationelt besætningsmedlem. Det kan involvere en passagersæde, indkvartering og andre udgifter.
“Den kommercielle luftfartsindustri lider allerede under mangel på piloter, så at have ikke-flyvende piloter som passagerer betyder, at de ikke er i gang med at betjene en anden flyvning,” siger Mr Ahmad. “Brugen af ressourcer skal håndteres på tværs af netværk for at sikre, at piloter og besætning ikke løber tør for deres tildelte flyvetimer, før en ny besætning er nødvendig.”
For luftfartsselskaber handler deadheading i sidste ende om at få det rette personale til det rette sted på det rette tidspunkt, samtidig med at sikkerhed, regler og omkostninger balanceres.
For det meste forbliver piloter og kabinepersonale, der rejser som passagerer, blot det. Men på flyvningen FZ1073 fik denne rutinemæssige repositionering en helt anden betydning.
