Projektet blev præsenteret af Tyskland, Østrig, Danmark, Grækenland og Nederlandene for at styrke kampen mod ulovlig indvandring.
Planen om at oprette et center for migranter i Rwanda, fremlagt af fem europæiske lande, deler Den Europæiske Union – og endda længere ude. Den mest skarpe kritik kom fra Spaniens premierminister Pedro Sánchez, som ikke ser nogen fremtid eller menneskelighed i denne tiltag. Det er ikke en løsning, mener han. Og disse skarpe kommentarer fra Spanien blev fulgt af andre højstående kritikere rundt om i verden.
FN’s menneskerettighedsorganisation har udtrykt sin bekymring. De venter på at få kendskab til den endelige tekst. Også organisationer som Human Rights Watch fordømmer projektet og omtaler det som et åbenlyst tilsidesættelse af ansvar og menneskelighed. Den franske præsident Emmanuel Macron har også været meget tilbageholden. Han har kraftigt kritiseret konceptet og vurderer, at disse centre hverken er effektive eller i tråd med EU’s værdier.
Tyskland, Østrig, Danmark, Grækenland og Nederlandene foreslår at skærpe Europas migrationspolitik ved at sende afviste migranter fra unionen, eller dem der illegalt er kommet tilbage, til centre, der skulle ligge i Kigali i Rwanda. Nogle mindreårige kunne få en vis lempelse, men de fem lande foreslår at udelukke dem fra ordningen. Migranter, der når Afrika, kunne enten blive i Rwanda og få opholdstilladelse og integrere sig i landet, eller frivilligt vende tilbage til deres hjemland. Det er endnu ikke klart, hvad Rwanda ville få som gengæld for denne ‘ydelse’ fra Kigali, men et tilsvarende amerikansk eksempel blev gennemført mod betydelige finansielle indrømmelser.
Un message fort mais lequel ?
Ifølge de fem lande ville projektet være lovligt, idet teksten skulle hvile på en europæisk lov, som blev vedtaget for nogle måneder siden. Idéen minder i hvert fald om den, Storbritannien forsøgte at gennemføre i 2022, inden landet trak sig tilbage, officielt af hensyn til rettigheder og retslige forhindringer. De fem europæiske lande, der fremsætter ideen om ’tilbagevendscentre’, forklarer, at det vil sende et stærkt signal til migranterne.
Og de har ret. Der er én ting, der ikke kan benægtes: ja, det vil sende et stærkt budskab, men spørgsmålet er, hvilket budskab. Et budskab om fasthed og med tvivlsomme resultater, da det ikke forhindrer, at omkring 9.000 unge og ældre dødeligt mister livet i havet hvert år, altså i gennemsnit 21 dødsfald om dagen; tallene er ofte usikre. Eller et budskab om en barbarisk Europa, der tror, at organisere charterafrejser tilbage til et påtvunget land, er den eneste tænkelige løsning for og af vores samfund.
