En undersøgelse fra Aarhus Universitet i Danmark afslører Europas landskaber i forhistorisk tid. Langt før landbrugets opfindelse havde menneskene allerede formet miljøet omkring dem.
Ved at anvende arkæologi, økologi og især palynologi, videnskaben om pollen, har forskerne ved Aarhus Universitet i Danmark formået at genskabe Europas vegetation i forhistorien. Ved at tilføje en computerbaseret model og med hjælp fra kunstig intelligens har de fokuseret på to tidsperioder, hvor Europa var tempereret: den seneste interglaciale periode for 120.000 år siden, da kontinentet kun var beboet af neandertalere, og begyndelsen af Holocæn, for 10.000 år siden, lige efter istiden, hvor Homo sapiens slog sig ned.
Denne undersøgelse viser, at i disse perioder var landskaberne langt fra den natur, man forestiller sig. Langt før opfindelsen af landbruget havde vores forfædre allerede ændret deres omgivelser.
Ilden og jagten
Denne forandring skete på to måder: gennem ild, der rydder levestederne, og gennem jagten, der lukker dem. På den tid vrimlede Europa med horder af bisoner, aurochs, landbaserede flodheste, næsehorn og endda elefanter, der vejede helt op til 13 ton. Virkelige skovrydere på to ben.
Ved jagten har vores forfædre ændret 47 % af fordelingen af plantearter. Næsten halvdelen af landskaberne. Nogle plantearter forsvandt, og andre var ikke langt fra at forsvinde, som hasselnøddetræet, der har brug for klare græsområder for at trives. Da mennesket udviklede sig, sank dette træ tilbage og stod på randen af udryddelse. Men i det øjeblik hasselnøddetræet var ved at forsvinde, blev landbruget opfundet, og mennesker begyndte at dyrke det, hvilket reddede de sidste eksemplarer.
