Mange danske hjem gemmer på skåle, der ligner almindeligt hverdagstøj, men som i virkeligheden er moderne designhistorie. I mange reoler står de diskret, med mat sort yderside og en stærk, farvet inderside. Netop her gemmer der sig en overraskelse: visse udgaver handles blandt samlere til femcifrede beløb.
Det lyder måske som en skrøne, men flere farver og størrelser er i dag blevet eftertragtede, og prishammeren falder ofte højere end mange forventer. Som en auktionskender formulerer det: “Hvis farven er rigtig, størrelsen er stor, og stand er flot, så kan det blive en dyr skål.”
Historien bag en dansk designklassiker
Skålene blev skabt af den danske ingeniør og designer Herbert Krenchel i begyndelsen af 1950’erne, hvor funktion møder ren geometri. Serien fik navnet Krenit – en sammentrækning af Krenchel og “evernit” – og blev et markant nik til tidens minimalisme.
Kernen er støbt i stål, belagt med stærk emalje, mat og mørk udenpå, og lysende farver indeni. Den knivskarpe kant, næsten “ægge-skalstynd”, giver en svævende fornemmelse, mens formen er strengt arkitektonisk. “Det er industriel poesi,” som en samler engang sagde.
Hvorfor nogle farver og størrelser flyver op i pris
Markedet styres af sjældenhed, stand og størrelse. De små hverdagsboller er relativt almindelige, mens store frugt- og salatskåle i udvalgte farver kan være uhyre svære at finde. Særligt eftertragtet er stærke mid-century nuancer: dyb rød, intens orange, citrongul, turkis og sjældne pasteller som lavendel eller pistacie.
Størrelsen gør en forskel: jo større diameter og jo skarpere profil, desto større interesse. Stand betyder alt: emalje uden store afslag, jævn glans og en pæn rand uden hårde slag. Originale klistermærker eller stempler kan tippe en god pris til en fremragende pris.
Sådan kender du en original fra 50’erne
Originale udgaver fra 1950’erne adskiller sig fra senere reproduktioner ved en række små, men afgørende detaljer. Brug hænderne, øjnene og lidt tålmodighed.
- Se efter mat, kulsort yderside, farvemættet emalje indvendigt, en meget fin og skarp kant, god vægt i stålet, samt gamle papetiketter eller små “Krenit” mærkater fra perioden
Et par senere relanceringer findes på markedet, ofte meget pæne, men med en lidt anderledes finish og farveskala. De er glimrende brugsgenstande, men samlere foretrækker de tidlige produktioner.
Pleje, så værdien holder sig
Vil du bevare en flot overflade, så brug blød afrensning og undgå ståluld, opvaskemaskine og skrappe kemikalier. Emaljen er stærk, men punktstød kan give afslag. Læg filt mellem stablede skåle, og undgå syrlige marinader i længere tid.
Små tegn på alder kan være charmerende “patina”, men aktive skader sænker værdien. Opbevar tørt, væk fra hårde stød, og undgå direkte sollys på sarte farver.
Hvad handles de for i dag?
Priserne varierer efter farve, størrelse og stand. Små skåle i pæn stand ses ofte fra nogle få hundrede kroner, mens mellemstørrelser kan lande på et par tusinde. Store centerpiece-skåle i sjældne farver passerer let flere tusinde, og enkelte topstykker er set handlet til over 12.000 kroner.
Der findes ingen absolut takst, fordi markedet pulserer med trend, udbud og held. Men som en erfaren samler siger: “Køb det, du virkelig elsker, og lad prisen komme i anden række.” Det råd har båret mange godt gennem både opture og nedture.
Hvor finder man dem – og hvor sælger man?
Kig hos velassorterede auktioner, retrobutikker og kuraterede webshops, men også på mere folkelige markedspladser. Husk at tjekke solgte – ikke blot udbudte – auktioner, så du får realistiske niveauer. Gode fotos af kant, yderside, inderside og eventuelle mærker er afgørende for en tryg handel.
Hvis du allerede har en gammel skål derhjemme, så tag den forsigtigt ned fra hylden og kig nærmere. Måske har du et stykke dansk designarv, som både pynter i dagligdagen og kan være en lille opsparing i forklædning. Og skulle du blive i tvivl, så søg en vurdering hos et betroet auktionshus eller en kyndig forhandler – ofte er den bedste investering blot at få den rigtige viden.
