Den amerikanske erhvervsveteran Larry Ellison er igen blevet synonym med den ultimative rigdom. Efter en voldsom kursstigning i Oracle har han overhalet sine tættere profilerede rivaler, hvilket sender hans personlige formue op mod knap 2.700 milliarder kroner. Det er en svimlende sum, men historien bag er mindst lige så bemærkelsesværdig. For bag facaden ligger både kompromisløs forretning, excentriske valg – og en politisk linje, der for alvor vækker opsigt i 2026.
Fra Bronx til Silicon Valley
Han blev født i 1944 i New Yorks Bronx, forladt som spæd og opvokset hos sin tante og onkel i Chicago. Skolen var ikke hans stærkeste side, men interessen for computere kom tidligt og med en kraft, der formede hele hans liv. I midten af 1970’erne flyttede han til Californien, hvor software pludselig var den nye guldfeber.
Tidligt arbejdede han som programmør på et databasprojekt for CIA, med kodenavnet “Oracle”. Projektet fejlede, men idéen bed sig fast hos den unge Ellison. I 1977 var han med til at stifte et firma for databaser – med omkring 13.000 kroner i startkapital, heraf cirka 8.000 af egne midler. Resten er Silicon Valley-historie.
I dag er Oracle vurderet til over 4.400 milliarder kroner, og Ellison ejer fortsat cirka 41 procent. Han trådte tilbage som topchef i 2014, men holder et stramt greb om retningen som strateg, investor og idémager. Forretningen er rykket fra klassiske licenser til cloud, abonnementer og tung infrastruktur.
Skyen, data og den næste bølge af AI
Oracle har taget det sene, men kraftfulde spring ind i skyen og ride nu på bølgen af kunstig intelligens. Ellison ser AI som medicinens og industriens næste store motor – og han har sjældent holdt sig tilbage med varslerne. “Vi vil kunne opdage kræft via AI i en blodtest,” har han sagt, og fortsat: “finder vi en tumor, kan vi udvikle en skræddersyet vaccine på 48 timer.”
Løfterne er store, men forretningslogikken er klar: AI kræver enorme mængder data, stærke databaser og en tæt kobling mellem software og hardware. Oracle går efter hele pakken – fra applikationer til datacentre – i konkurrence med giganter som Microsoft, Amazon og Google. Det er en ultrakapitalkrævende kapløb, men et, som Ellison trives i.
Bad boy med ø for millioner
Ellison har i årtier dyrket en myte om sig selv som Silicon Valleys velklædte trublion. Hans metoder beskrives som benhårde i salg, og hans privatliv som demonstrativt overdådigt. I 2012 købte han størstedelen af den hawaiianske ø Lana’i for cirka 2 milliarder kroner, og han har bygget et palæ i Californien inspireret af historisk japansk arkitektur.
Flåden af biler, yacht i megaklassen og et væld af ejendomme har gjort ham til fast inventar i klummen om de allerrigeste. Han har ejet tennisturneringen i Indian Wells og førte sit sejlsportsteam til Americas Cup-sejr. Selv i popkulturen dukker han op – som sig selv i filmen Iron Man 2 – en kort, men sigende cameo.
Allieret med Trump – og jagten på verdens største computer
Politisk har Ellison længe hældt mod det republikanske. Under valgkampen i 2016 hjalp han Trumps overgangsteam med folk fra Oracle, og siden har forholdet udviklet sig til et tæt partnerskab. Hvor Elon Musk har svinget ind og ud af Trumps kreds, er Ellison forblevet en mere stabil støtte.
I januar blev han inviteret i Det Hvide Hus til drøftelser om projektet “Stargate” – en massiv plan for AI-datacentre og egen elforsyning. Her leverede han endnu en af sine linjer til citatmaskinen: “Centret, vi bygger, bliver den største computer, verden nogensinde har set.” Uanset om visionen bliver fuldt realiseret, sætter den retningen for en ny æra af energi- og datapolitik.
Hvad betyder det for Danmark?
For danske virksomheder, der arbejder med data, cloud og AI, er Oracles satsning både en mulighed og en udfordring. Store, vertikalt integrerede løsninger kan give bedre ydelse, men stiller krav til dataetik, pris og låsning. Samtidig rejser energitunge datacentre nye spørgsmål om forsyning, klima og lokal accept.
Danmark befinder sig i en stærk digital position, men også i et pres fra globale giganter. Når Ellison skubber på for nye AI-centre og kraftværker, påvirker det rammevilkår i hele Europa – fra regulering og standarder til, hvor data fysisk placeres. Det handler ikke kun om teknologi, men om økonomi, suverænitet og sikkerhed.
Fem hurtige nedslag
- Født i 1944 i New Yorks Bronx, opvokset i Chicago under beskedne kår.
- Medstifter af Oracle i 1977 med en startkapital omkring 13.000 kroner.
- Ejer cirka 41 procent af Oracle, som er over 4.400 milliarder kroner værd.
- Kendt for excentriske køb: øen Lana’i, kæmpe yacht og japanskinspireret palæ.
- Tæt forbundet med Donald Trump og frontfigur i mega-datacentre til AI.
“Han er Silicon Valleys mest forudsigeligt uforudsigelige skikkelse: altid større, altid hurtigere – og altid klar til at flytte grænserne for, hvad teknologi og magt kan.”
Uanset om man ser ham som visionær frontløber, ubønhørlig forretningsmand eller politisk provokatør, er én ting sikker: Larry Ellison sætter dagsordener, som rækker langt ud over Silicon Valley. I en tid, hvor data er guld og AI er våbenkapløb, er hans næste træk alt andet end en fodnote – også set fra en dansk horisont.
