Mange mennesker, jeg taler med, kunne stoppe med at arbejde i morgen, hvis de ville. Lønnen fra beskæftigelsen er ikke længere den hindring, den engang var. Og alligevel fortsætter mange.
Nogle gange er det, fordi de elsker det, de laver, og der er intet galt i det. Ofte, når vi taler om det, er der noget andet, der holder dem fast. De mangler klarhed og er ikke sikre på, hvordan den næste fase ser ud, eller hvem de vil være, når jobtitlen forsvinder.
Den tøven fortjener opmærksomhed. Arbejde giver langt mere end blot en indkomst. Det giver din uge form, sætter mennesker omkring dig, får dig til at føle dig nyttig og giver dig virkelig konkrete problemer at løse. De fleste af os lægger ikke mærke til, hvor meget vi er afhængige af det, før det er væk.
Andre har det modsatte problem. Deres pensionsdato kommer, fordi de har fået nok. Nogle gange kommer den pludseligt, efter et særligt hårdt år. Nogle gange bygger den sig op gennem årene med deadlines og lange dage, indtil deres tålmodighed endelig løber ud. De går væk for at flygte fra noget, hvilket selvfølgelig er en fuldstændig god grund til at gå.
Jeg har set kompetente, økonomisk sikre mennesker forlade sådan med alt ordnet på papiret. Så står de pludselig og er usikre på, hvad de skal gøre en tirsdag formiddag.
Nogle bliver for længe, og andre forlader for hurtigt, men begge kæmper med det samme spørgsmål.
Am I ready for what comes next?
Parathed afhænger af, om du har noget at sigte imod. Alt det, en karriere har givet dig, kan du få et andet sted fra, hvis du sætter det op.
Struktur kan komme fra enhver fast forpligtelse, du tager alvorligt. En fast formiddag med en coach eller træner, et opholdsprogram ved et universitet, du længe har beundret, en ugentlig lektion mod dit pilotcertifikat, eller en beskyttet dag hver uge sammen med børnebørnene giver kalenderen sin form tilbage.
Forbindelse kræver mere indsats end i arbejdet, hvor kunder og kolleger fyldte din kalender uden at du løftede en finger. En klub, hvor du ser de samme ansigter hver uge, en fast middag med tidligere kolleger og kunder, som er blevet venner, eller et sejlersyndikat kan udfylde det hul. Ligeledes kan mere rolig tid med familien, som vil være glade for at se mere til dig.
Formål er ofte det sværeste at erstatte. Mange topledere får deres følelse af værd fra at være den, andre ringer til, når det virkelig gælder. Det kan fortsætte gennem en ikke-ledelsesrolle, at være formand for en velgørenhedsorganisation eller en fond, rådgive grundlæggere i dit felt, eller at tage en aktiv hånd i, hvordan din families formue forvaltes og gives væk.
Disse roller opstår næsten altid gennem dit eksisterende netværk. Det gør dem meget nemmere at sikre, mens din titel stadig åbner døre, end efter du er gået.
Stimulering er også vigtig. Dit arbejde har gennem årtier fået dig til at tackle virkelig svære problemer. Alvorlig studier kan gøre det samme, uanset om det er en kandidat i et fag, du lagde på hylden som 20-årig, at lære et sprog godt nok til at kunne argumentere på det, eller at mestre et instrument, et håndværk eller en sport. Det fungerer bedst, når det fortsat udfordrer dig og sætter dig sammen med jævnaldrende.
Intet af dette falder på plads natten over. Det kræver en vis prøv-og-fejl, og dem, der finder den bedste tilpasning, plejer at starte flere år før deres sidste dag.
Så hvis du har udskudt en dato, som du kunne have haft tid til for længe siden, kan det være værd at spørge, hvad du ville bevæge dig imod, og begynde at opbygge det nu.
Rådgivningen i vores spalter udgør ikke juridisk eller finansiel rådgivning og gives udelukkende til din information. Læsere bør søge passende uafhængig juridisk og finansiel rådgivning hos en reguleret fagperson.
