De fleste danskere har en klar fornemmelse af, hvad det vil sige at være rig.
Store villaer, dyre biler og luksusrejser er ofte det første, der dukker op i tankerne.
Men i bankverdenen ser virkeligheden helt anderledes ud, og her handler begrebet “rig” langt mindre om livsstil og langt mere om ét enkelt, meget konkret tal.
For danske banker findes der nemlig en klar, intern grænse for, hvornår en kunde ikke længere betragtes som almindelig, men som såkaldt formuende.
Og beløbet overrasker mange.
Banker bruger ikke ordet “rig” som du tror
I bankernes verden bruges ordet “rig” sjældent officielt.
I stedet taler man om formuende kunder, private banking-kunder eller high net worth-individer, og disse kategorier afgør, hvordan du bliver behandlet, hvilke rådgivere du får, og hvilke produkter du får adgang til.
Det afgørende er ikke, hvor meget du tjener om måneden, men hvor mange frie midler du har stående eller investeret gennem banken.
Det er her, grænsen bliver trukket.
Det konkrete beløb, der ændrer alt
Ifølge finansielle rådgivere og branchekilder begynder danske banker typisk at klassificere en kunde som formuende, når vedkommende har mellem 1 og 3 millioner kroner i likvide midler eller investeringer samlet ét sted.
For private banking, hvor serviceniveauet for alvor ændrer sig, ligger grænsen ofte højere.
I mange banker gælder følgende tommelfingerregler:
- Omkring 1 million kroner: kunden betragtes som økonomisk stærk
- 2–3 millioner kroner: adgang til udvidet rådgivning og særlige produkter
- 5 millioner kroner og opefter: fuld private banking-status
Det betyder, at du langt fra behøver at være mangemillionær for at blive betragtet som “rig” i bankens øjne.
Hvorfor netop disse beløb?
Grænserne handler ikke om luksus, men om forretningslogik.
Når en kunde har et større beløb samlet i banken, bliver vedkommende mere interessant, fordi banken kan tjene penge på investeringer, rådgivning og formueforvaltning.
Samtidig kræver formuende kunder mere personlig service, og derfor skal der være en vis minimumsformue, før det kan betale sig for banken at tilbyde dedikerede rådgivere og skræddersyede løsninger.
Det er altså ikke status, men rentabilitet, der afgør, hvornår du bliver “rig” i bankens system.
Mange danskere tror, de er langt fra grænsen
Det overraskende er, hvor mange helt almindelige danskere der faktisk nærmer sig eller allerede har passeret disse beløb, uden at se sig selv som velhavende.
Friværdi i bolig, opsparing gennem mange år og pensionsmidler betyder, at formuerne ofte er større, end folk selv tror.
Særligt boligejere i større byer kan have en samlet økonomi, som banker betragter som stærk, selvom hverdagen føles helt almindelig.
Hvad ændrer sig, når banken ser dig som “rig”?
Når du krydser bankens interne grænse, ændrer relationen sig gradvist.
Du får ofte en fast rådgiver, hurtigere svartider og adgang til produkter, som almindelige kunder ikke præsenteres for.
Det kan blandt andet være:
- Mere fleksible lånevilkår
- Skræddersyet investeringsrådgivning
- Adgang til eksklusive fonde og løsninger
- Lavere gebyrer på visse ydelser
For mange sker skiftet næsten umærkeligt, fordi banken sjældent melder det direkte ud.
Rig i bankens øjne – men ikke i hverdagen
Det interessante er, at bankernes definition af rigdom ofte står i kontrast til, hvordan kunderne selv oplever deres økonomi.
Man kan blive betragtet som formuende, selvom man stadig tænker over daglige udgifter, renter og regninger.
Det viser, hvor relativt begrebet “rig” i virkeligheden er, og hvor forskelligt det tolkes afhængigt af perspektiv.
Et tal, der får mange til at stoppe op
For nogle er det en øjenåbner at opdage, at grænsen for at blive kaldt “rig” i banken ligger langt lavere, end man forestiller sig.
For andre er det en påmindelse om, at opsparing og langsigtet økonomi kan ændre ens position mere, end man selv er klar over.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvor mange penge du har, men hvordan banken ser på dem.
Og for mange danskere er svaret mere overraskende, end de havde regnet med.
