Mens Kinas præsident Xi Jinping møder USAs præsident Donald Trump i Washington, bliver det økonomiske forhold mellem de to største økonomier i verden i stigende grad en konkurrence om, hvem der har mest indflydelse – og hvor hver især står mest sårbar.
År med told og bestræbelser på at mindske afhængigheden har omformet handlen mellem USA og Kina. Washington søger større indflydelse på Beijings adgang til energi, mens Kina har en stærk hånd inden for sjældne jordarter og andre kritiske mineraler. Samtidig er USA’s handelsunderskud med Kina markant formindsket, idet en del af ubalancen er flyttet til andre handelspartnere.
Fra olie og sjældne jordarter til handel og forsvarsudgifter viser disse fem diagrammer, hvor afhængighederne stadig ligger, og hvordan balancen har ændret sig.
Hvad handler de med?
Trods en gengæld-til-gengæld handelskrig i Donald Trumps første embedsperiode fra 2017 til 2021 opretholder USA og Kina et stærkt Handelsforhold. Ifølge oplysninger fra Baci-datasættet indtager begge økonomier andenpladsen i hinandens samlede import i 2024, om end ikke i samme omfang. Kina tegnede sig for 14,1 procent af USAs import, mens USA tegnede sig for 7,18 procent af Kinas import. Størstedelen af amerikanske køb fra Kina består af maskineri og elektronik, tekstiler og plastik – til sammenligning er Kina afhængig af sin partner for grøntsagsprodukter og kemikalieprodukter samt maskineri.
Spørgsmålet om underskuddet
USAs handelsunderskud med Kina er mere end halveret siden sit topniveau, og ubalancen flytter sig i stigende grad mod andre asiatiske økonomier og Mexico. Underskuddet med Kina nåede et rekordhøjt på 418 milliarder dollars i 2018, men er siden faldet markant og ned 52 procent til 203 milliarder i 2025. USA har nu større underskud med andre store handelspartnere, herunder Mexico, Taiwan og Vietnam.
Kinas oliehandel
Kinas afhængighed af importerede olie er blevet mere udsat, efter at konflikten i Iran har forstyrret leverancerne fra Mellemøsten. Før Iran-konflikten importerede Beijing i gennemsnit omkring 13,2 millioner tønder råolie om dagen, viser Kpler-data. Men siden april, hvor leveringen fra Mellemøsten, inklusive Iran, blev stærkt begrænset, er Kinas olieimport faldet med 38 procent til omkring 8,2 millioner tønder om dagen.
Beijing klarede de første måneder af Iran-krisen takket være strategiske reserver på omkring en milliard tønder, suppleret af rabatteret iransk og russisk olie. Washington har forsøgt at stramme presset på Kinas frie køb af olie, der er under sanktioner. Selvom Trump-administrationen har undgået at indføre sekundære sanktioner mod Beijing, vil Lindsay O. Graham Sanktioneringsloven mod Rusland, vedtaget i sidste uge, give Trump beføjelse til at indføre 100 procent afgifter på store købere, der “vidende” køber olie eller gas fra Rusland. Beijing anerkender ikke ensidige sanktioner og har kritiseret den nye lov, der bredt ses som at give Washington mere råderum i forhandlingerne.
Sjældne jordarter: Kinas nye indflydelse
Men Kina har sin egen økonomiske forhandlingsstyrke. Beijing dominerer den globale industri for sjældne jordarter, har verdens største reserver og har en endnu stærkere position inden for forarbejdning og magnetfremstilling. Disse materialer er afgørende for industrier som elbiler, vedvarende energi, elektronik og forsvar, hvilket giver Kina betydelig indflydelse på forsyningskæder, som USA prøver at diversificere.
Verdens største militære kræfter
Skalaen af USA’s og Kina’s rivalisering afspejler sig også i de militære udgifter. Ifølge Stockholms internationale fredsforskningsinstituts (Sipri) seneste rapport var verdens militærforbrug i 2025 2,87 trillioner dollars, hvor USA og Kina udgjorde 44 procent af summen. Begge landes militære mål omfatter modernisering af deres væbnede styrker. Selvom USA har registreret et fald, ligger landet stadig som den største udgiftstager og er stadig milliarder af dollars foran Kina. Den asiatiske nations militærudgifter er dog steget hvert år siden 2000. Forventningen er, at tendensen med stigende militærudgifter vil fortsætte drevet af geopolitiske spændinger og staters langsigtede militærudgifter.
