Jackson Hole er stedet, hvor verdens centralbankchefer mødes hver august for at tænke højt om den globale økonomi. Det, de siger, flytter markederne og former forventningerne til renten. I år afslørede det også, hvor meget af den globale debat om pengepolitik der er blevet en samtale om Gulfen.
Kevin Warsh, der blev formand for USA’s Føderale Reserve i maj, brugte sin første tale i Jackson Hole til at signalere et politisk reset. Inflationstakten er stadig for høj, Fed har mere arbejde foran sig, og perioden hvor centralbanken førte investorerne gennem fremtidige rentebeslutninger er ovre.
Hvad han ikke sagde direkte, var at prisomgivelser, som Fed navigerer i, i grund og grund er formet af årets konflikt i Gulfen og dens konsekvenser for energimarkederne. Du kan ikke adskille 3,7 procent PCE-inflation fra Brent-olie til 105 dollars per tønde. De er en del af det samme problem.
Gulfen er inflationshistorien
Dette måneds olie-markedsrapport fra Det Internationale Energi Agentur fandt ud af, at 8,3 millioner tønder per dag oljeproduktion i Gulfen fortsat stort set var lukket ned, med vedvarende begrænsninger i transit gennem Hormuz-strædet. Globale oliebeholdninger faldt med 69 millioner tønder i juli.
Brent-olie faldt til 69 dollars per tønde den 2. juli efter underskrivelsen af en aftale mellem USA og Iran, hvorefter den steg til 105 dollars den 23. juli efter fornyede angreb på olie-skip. Den 52 procents sving i løbet af tre uger afspejler et marked, der endnu ikke har løst sit fundamentale forsyningsspørgsmål.
Hr. Warsh erkendte dette indirekte og henviste til den ’seneste stigning i de samlede råvarepriser, som bør følges nøje’ og til mulige udviklinger i forsyningskæder, investeringsstrømme og geopolitiske forhold. Gulfen er geopolitiske forhold, han freak til.
De Forenede Arabiske Emirater’ beslutning om at forlade OPEC i maj placerede landet i en usædvanlig position. Som uafhængig producent har det en fleksibilitet, som OPEC-medlemmerne ikke har. Men Hormuz-forstyrrelser påvirker gulf-produsenterne uanset kartelstatus. Begrenserne for eksportvejene er geografiske, ikke politiske.
For UAE skaber den nuværende situation en indtægtsvind, samtidig med infrastruktur og routingspres, der kræver investering og diplomatisk håndtering. Spørgsmålet er, hvad der sker med de forhøjede olieindtægter, når den geopolitiske situation stabiliserer sig.
Hvad G20 betyder for Gulfen
Det spørgsmål vil delvist blive formet af mødet mellem G20s finansministre og centralbankchefer i Asheville, North Carolina, mandag og tirsdag.
For Gulfenes økonomier er to punkter på dagsordenen særligt relevante: grænseoverskridende betalinger og global ubalance.
Kryds-border betalingreform er en strategisk interesse for Gulfen. De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien har investeret betydeligt i alternativ betalingsinfrastruktur for at reducere afhængigheden af dollarklareringssystemer. Enhver væsentlig G20-ramme kunne påvirke konkurrencedygtigheden af finansielle knudepunkter som DIFC og Abu Dhabis finanscenter ADGM.
Diskussionen om global ubalance er mere politisk ladet. Selvom den primært fokuserer på kinesisk industriel overkapacitet, står Gulfens producenter over for deres egen strukturelle udfordring: Balancen mellem opbygning af petrodollar og domestik absorptionskapacitet samt hvordan disse overskud geninvesteres i globale kapitalmarkeder.
Digitale aktiva er et andet vigtigt signal. USAs finansminister Scott Bessents Finansspor understreger eksplicit ‘et levende økosystem for digitale aktiva’. Dette stemmer overens med UAE’s position som et reguleret digitale aktiva-hub, hvor ADGM og Vara har etableret rammer før mange G20-økonomier.
Jackson Hales tema i år – Finansiel Innovation: Betydning for Betalinger og Politik – overlapper også Asheville-dagsorden. For UAE, som har gjort finansiel infrastruktur til en suverænt strategisk prioritet, giver det mening at læse disse signaler sammen.
Hvad Fed-reset betyder for Gulf-kapitalen
Hr. Warsh’ erklæring om, at fremadrettet vejledning har overskredet sin tid, har specifikke konsekvenser for Gulf-statsformuer og store selskabstresurer i GCC.
I år efter år har Fed’s praksis med at signalere renteforventninger givet sofistikerede kapitalallocators mulighed for at positionere sig før rente-cykluserne. Den fordel fjernes nu.
Næste beslutning i Federal Open Market Committee den 15.–16. september vil derfor være mere reelt usikker. Gulf-kapitalforvaltere med betydelig eksponering i amerikanske faste indkomstinstrumenter bør behandle denne usikkerhed som reel.
Statsobligationsmarkedet tilføjer et ekstra lag. Den 30-årige amerikanske statsobligationsafkast nåede for nylig et 19-årigt højt niveau, hvorefter det faldt igen, efter at Hr. Bessent annoncerede en udvidelse af regeringens program for tilbagekøb af langsigtet gæld.
Gulf-suveræne formuer er blandt de største indehavere af amerikanske statsobligationer. Høje olieindtægter i Gulfen kombineret med høje amerikanske låneomkostninger og en volatil lang-sæt rente-kurve skaber et mere kompliceret allokeringsmiljø end i det lavrente-årti, der gik forud.
Scenarie Gulfen bør forberede sig på
Det mest betydningsfulde scenarie på kort sigt er en delvis genåbning af Hormuz – tilstrækkeligt til at presse Brent mod området 70-75 dollars per tønde, hvilket er forbundet med et mere normaliseret udbud.
Det vil reducere Gulf-olieindtægterne, mens Fed’s rentestruktur forbliver høj, og dermed indskrænkes vinduet for høje indtægter og tilgængeligt kapital.
Diversificeringsinvesteringerne, som UAE og Saudi-Arabien har foretaget inden for teknologi, fast ejendom, finansielle tjenesteydelser og fremstilling, bliver særligt værdifulde netop når olieindtægterne normaliseres nedad.
Hr. Warsh’s budskab fra Jackson Hole er, at Fed ikke vil redde det scenarie med nemmere pengepolitik. Hans forpligtelse er prisstabilitet, ikke at imødekomme kapitalcyklussen hos råvareeksportører.
Periode med høje olieindtægter og let global penge er ovre. Som maks vil en af betingelserne bestå. Gulfens strategiske satsning gennem det sidste årti har været at gøre sig robust nok til ikke at skulle have begge dele.
Warsh gjorde brug af en bemærkning fra general Chuck Yeager for at afslutte sit argument: “Ved sandhedens øjeblik er der enten årsager eller resultater.”
De gamle rammer – Fed’s fremadrettede vejledning, stabil Hormuz-transit, lave renter og forudsigelig G20-konsensus – er alle under pres samtidig.
Hvad der erstatter dem forhandles lige nu i Wyoming, North Carolina og i beslutningerne hos suveræne formueforvaltere rundt om i Gulflandene. Udfaldet er ikke bestemt. Øjeblikket er det.
Andrea Zanon er seniorrådgiver for iværksættere og globale ledere, med mere end 20 års erfaring inden for økonomisk strategi, markedsadgang og geopolitiske risici.
