Franske statsgældsrenter når et hidtil uset niveau siden 2002, i kølvandet på en social og politisk krise. Mens Moody’s skal afgive sin bedømmelse, breder bekymringen sig til de finansielle markeder og til sparerne.
Renterne på Frankrigs gæld har netop passeret 5%-noten torsdag den 22. oktober. Det er første gang siden sommeren 2002, at noget lignende er set. De havde allerede en tendens til at stige, men bevægelsen går nu stærkere. En direkte følge af den sociale krise, plyndringerne, hærværket og den svækkede magt; de seneste dages begivenheder skræmmer långiverne, som i stigende grad mister tilliden til Frankrigs evne til at genoprette stabilitet og at få sat en realistisk finanspolitik på plads.
Longivene fortsætter derfor med at finansiere Frankrig, men til omkring 5%, mens Tyskland kan låne til 3,41%. Afstanden mellem de to lande har sjældent været så stor, hvilket giver et dårligt signal. Endnu mere bekymrende er det, at ingen forventer forbedringer. Og tidsrammen passer dårligt: fredag den 23. oktober skal Moody’s, som vurderer Frankrigs evne til at tilbagebetale sine lån, afgive sin bedømmelse. Det er svært at forestille sig, at Frankrikes kreditvurdering ikke vil blive nedjusteret i sådanne omstændigheder. Med andre ord står landet muligvis til at få etiketten som en misligholder.
En finansiel krise nu frygtet
Er en finansiel krise mulig? Ingen længere udelukker den. Før den 17. oktober blev dette scenarie stadig behandlet som en mulighed. I dag forklarer de fleste økonomer og erhvervsliv, at spørgsmålet ikke er, om en finanskrise vil bryde ud, men hvornår den vil ramme.
For et stykke tid siden sagde Amélie de Montchalin, formand for Cour des comptes og tidligere budgetminister, at Frankrig blev kvalt af sin gæld. Hidtil havde gælden kvalt landet stille og roligt. De finansielle markeder sanktionerede landets vanskeligheder med at få styr på regnskabet. Men en ny milepæl er nået: knuden strammer sig nu mere hastigt. Den sociale og politiske krise har strammet grebet et hak mere – og brutalt.
Skal franskmændene derfor bekymre sig om deres opsparing? I hvert fald har de rigeste allerede flyttet en del af deres midler uden for Frankrig, særligt i livsforsikringsaftaler, der er registreret i Luxembourg eller Schweiz. Disse kontrakter er ikke omfattet af den franske Sapin 2-lov, som i tilfælde af en alvorlig finansiel krise giver mulighed for midlertidigt at blokere udbetalinger. Med andre ord vil de berørte sparere ikke kunne hæve deres penge efter eget ønske.
Nogle vælger at sælge deres aktier for at købe fast ejendom, men ikke i Frankrig. De foretrækker steder tæt på grænsen. Italien, især Milano eller Torino, samt Schweiz, har i øjeblikket høj tiltrækningskraft.
