Efter måneder med spændinger omkring denne strategiske ø i Arktis meddelte den amerikanske præsident i fredags en “historisk aftale” med Danmark. Aftaleteksten, som forventes underskrevet i næste uge, skal forhindre en af Washingtons modstandere i at etablere militær tilstedeværelse på det autonome territorium.
Den amerikanske præsident taler om et “drøm, der er blevet til virkelighed”. Efter måneder med spændinger omkring hans ambitioner for Grønland har Donald Trump fredag den 18. september annonceret, at han har opnået fra Danmark og Grønlands autonome område en ny aftale om sikkerheden på denne strategiske ø i Arktis, som han hævder nu har “permanent kontrol”. Washington påstår især at have opnået garantier for at forhindre Kina og Rusland i at etablere militærbaser dér eller gennemføre visse følsomme investeringer uden forudgående tilladelse fra USA.
Men denne aftale, som skal underskrives i den kommende uge ved siden af FNs Generalforsamling, ligger langt fra at Grønland skulle tilhøre USA, som Donald Trump i en periode krævede. Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, har især understreget bevarelsen af “suverænitet” for Kongeriget Danmark og Grønlandernes ret til “selvbestemmelse”.
Kina og Rusland i USA’s sigte
Donald Trump annoncerede på sit sociale netværk Truth Social, at denne aftale skulle forhindre enhver “modstander” af Washington i at etablere “militær tilstedeværelse” i Grønland samt foretage “følsomme investeringer” uden “forudgående tilladelse” fra USA. Den amerikanske diplomati præciserede senere over for pressen, at denne bestemmelse primært retter sig mod Kina og Rusland.
Denne garanti svarer til en bekymring, som USA ofte fremhæver for at retfærdiggøre sine Grønland-ambitioner. Øen ligger strategisk mellem Rusland og USA og gemmer uudnyttede reserver af sjældne jordarter og kunne få en afgørende rolle, efterhånden som polarisen smelter og nye søveje åbner sig.
Hvis den amerikanske præsident hævder at have opnået et “permanent kontrol” over Grønlands sikkerhed, må man dog tage formuleringen med forbehold, så længe den endelige tekst ikke er offentliggjort.
En styrket militær tilstedeværelse
Den amerikanske præsident har også annonceret, at USA “straks vil igangsætte processen med at udvikle en betydelig militær tilstedeværelse” i Grønland. I de senere måneder har flere amerikanske medier, herunder New York Times, rapporteret, at Washington overvejer at åbne tre nye militærbaser i syd, ud over rumfartsbasen Pituffik, som allerede findes i den nordlige del af territoriet.
Denne installation udgjorde allerede et afgørende led i det amerikanske missilforsvar. Beliggende cirka 1.200 km nord for polarskiven huser den blandt andet avancerede detektions- og varslingssystemer beregnet til at opdage potentielle missilaffyringer mod USA. Den bidrager også til overvågningen af rummet. Men aftalen skal især sikre, at denne tilstedeværelse bliver varig. Donald Trump hævder, at den vil have “evig levetid”.
Projektet “Golden Dome”, et gigantisk missilforsvarsskjold, som Donald Trump ønskede for at beskytte det amerikanske territorium, har spillet en vigtig rolle i diskussionerne ifølge Reuters. Men det er endnu uklart, om bestemmelser vedrørende dette system, inspireret af Israels Jernkuppel, vil indgå i den endelige tekst. Fortsat under udvikling skal den gyldne kuppel bygges op omkring et netværk af jord- og rumsensorer for at opdage og afbryde forskellige typer missiler, især ballistiske og hypersoniske.
Fortsættelsen af en første aftale underskrevet i 1951
Denne nye aftale bygger ikke på en helt blank side. USA har siden 1951 haft meget vidtgående militære rettigheder i Grønland i kraft af en forsvarsaftal med Danmark under den kolde krig. Washington kunne allerede opføre og drive militære baser i bestemte områder til øens forsvar, forudsat at myndighederne blev underrettet. Som mest havde amerikanerne op til 17 militære installationer på øen.
Denne aftale er ikke forsvundet. Den blev i 2004 suppleret af en ny tekst underskrevet af USA og Danmark. Den anerkendte Pituffik-basen, dengang kaldet Thule, som den eneste aktive amerikanske forsvarsbase, samtidig med at Washington fik mulighed for at oprette nye zones for militær tilstedeværelse, forudsat at de tre parter blev enige om deres etablering. I mangel af offentliggørelsen af den nye aftale er det indtil nu svært at fastslå, i hvilket omfang den adskiller sig fra de tekster, der allerede er underskrevet, påpeger BBC.
Reste der en markant forskel i forhold til de ambitioner, som Donald Trump har udtrykt: Grønland bliver ikke amerikansk. I januar havde milliardæren dog fastslået, at han ikke ville nøjes med noget mindre end territoriets ejerskab. Under den hårdeste krise nævnte han endda muligheden for at “bruge magt” for at erobre dette område med 57.000 indbyggere, hvilket satte EU og NATO i uro.
Danmark og Grønland hilser kompromiset velkomment
Den danske udenrigsminister, Løkke Rasmussen, sagde lørdag, at denne aftale “vil styrke sikkerheden” i Arktis. “Efter en lang periode med usikkerhed vil vi håbe på en bindende aftale, der styrker sikkerheden i Arktis og Nordatlanten, og dermed også vores fælles sikkerhed i NATO og i Europa”, tilføjede han i en besked offentliggjort på sociale medier.
Aftalen, som ifølge ham overholder de “røde linjer”, fastsat af Danmark, er “Vigtig” i lyset af sikkerhedsudviklingen. Teksten “anerkender suverænet og territoriell integritet af Kongeriget [Danmark] og Grønlandernes ret til selvbestemmelse”, har Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, i øvrigt udtalt.
Grønlandsk statsminister, Jens-Frederik Nielsen, udtrykte også begejstring over et kompromis, der “garanterer” Grønlands sikkerhed og “anerkender” [Dets] interesser. Danmark og Grønland har tilføjet, at de vil underskrive teksten ved siden af FN’s generalforsamling i New York i næste uge. Den skal derefter gennemgå de nødvendige procedurer for at træde i kraft, konstaterer et kongerigsmeddelelse.
