Oliepriserne faldt tirsdag aften efter en betydelig stigning tidligere på dagen, efter rapporter om et amerikansk angreb på Irans Qeshm-ø havde genantændt bekymringen for en eskalation af konflikten og yderligere forstyrrelser ved Hormuz-strædet.
Brent, referenceråolieprisen for to tredjedele af verdens olie, blev handlet 1,72 procent lavere til 102,97 dollars pr. tønde kl. 18:16 lokal tid i UAE. West Texas Intermediate, måleren for amerikansk råolie, lå nede med 1,03 procent til 95,47 dollars pr. tønde.
Begge benchmarks steg kraftigt tidligere på dagen, hvor Brent nåede næsten 107 dollars pr. tønde. Gælden fulgte et kraftigt dyk mandag, hvor både Brent og WTI faldt mere end 7 procent.
US-styrker angreb Irans Qeshm-ø mandag aften, rapporterede The Wall Street Journal tirsdag. WSJ citerede amerikanske embedsmænd, der beskrev angrebene som defensive foranstaltninger med det formål at forhindre Iran i at målrette kommercielle fartøjer i strædet.
Iranske statslige medier sagde, at der var flere eksplosioner på øen, som ligger ved Hormuzs munding. Det var den seneste i en række begrænsede angreb, som USA har gennemført i de seneste uger, hed WSJ-rapporten.
Angreb i mindre skala er blevet gennemført og holdt hemmelige for at undgå at indikere amerikansk vilje til at genoptage sin større militære kampagne imod Iran, tilføjede rapporten.
»Overnatlige amerikanske angreb genopvakte usikkerheden og efterlod råolie omkring 105 dollars pr. tønde i morges, og den diplomatiske åbning står sårbar,« sagde Daniel Richards, seniorøkonom hos Emirates NBD.
Den seneste militære handling kommer, samtidig med at USA går til stemmerne tirsdag for mellemvalget. Den sætter også fokus igen på risikoen for forstyrrelser i forsyningen, en dag efter at USAs præsident Donald Trump angiveligt sagde, at han ønskede at give diplomati med Iran mere tid, før han overvejer nye militære angreb.
»For olie bliver det afgørende spørgsmål, hvorvidt mellemvalget kan få de politiske brikker til at falde på plads for at bane vejen for mere normale forsyningssituationer – eller om udsigten forskydes længere væk,« sagde Ipek Ozkardeskaya, senioranalytiker hos Swissquote.
«Det tydeligste downside-scenarie for råolie er en troværdig deeskalation af geopolitiske spændinger efterfulgt af forbedrede forsyningsstrømme. Det klareste upside-scenarie er fornyet forstyrrelse, mens beholdningerne fortsat absorberer underskuddet.»
Mens de amerikanske mellemvalgsresultater hurtigt kan ændre forventningerne, «kan de ikke, alene, genåbne fragtvejene, reparere beskadiget infrastruktur eller sætte kunstig intelligens’ påvirkning på bredere økonomier i vran» tilføjede hun.
Hormuzstrædet, en vital shippingrute, der forbinder Gælden med globale markeder, stod for omkring en femtedel af verdens råolie- og naturgasforsyninger, før konflikten begyndte i slutningen af februar.
Oliepriserne nåede en seks måneders højeste niveau ved udgangen af oktober som følge af Hormuz-angrebene og sandsynligheden for, at konflikten eskalerer igen efter mellemvalget.
»Energi-priserne har været på et højt niveau i længere tid, i det mindste fra vores synspunkt. Olien handles over 100 dollars, og europæisk naturgas over 90 euro, hvilket er svært at forene med de nuværende markedsrealiteter,« sagde Norbert Rucker, chef for økonomi og forskning i den næste generation hos Julius Baer.
»Vi befinder os i en yderst støjende uge på grund af mellemvalgene, og i en fase, hvor de komplekse energiforsyningskæder er ved at normalisere sig. I denne sammenhæng burde dagens særegne markedssupper og vilde prisudsving ikke komme som en overraskelse. Vi opretholder vores forsigtige syn på olie.«
