Libyen, der rummer Afrikas største beviseligt kendte olieforekomster, har brug for investeringer på op til 40 milliarder dollars for at øge produktionen og blive en stabil global leverandør.
Libyas National Oil Corporation (NOC) formand Masoud Suleman sagde til Financial Times: “Vi har mange uudnyttede ressourcer. Vi har brug for betydelige midler, mellem 30 milliarder og 40 milliarder dollars. Mere end 60 olie- og gasfelter er blevet opdaget ud for Libyens kyst, men endnu ikke er udviklet.”
Libyen har været plaget af problemer, såsom politisk ustabilitet og vold siden væltningen af den tidligere leder Muammar Qaddafi i 2011. Meget af landets olieproduktion har siden været offline, da uroen griber landet.
Den splittede Nordafrikanske nation styres af to regeringer, i Tripoli og Benghazi, med tilstedeværelsen af talrige væbnede grupper, der udøver indflydelse og afskrækker investorer fra at pumpe midler ind i landet.
De fleste af Libyens største oliefelter og eksportterminaler ligger i områder, der kontrolleres af den militære leder og politiker Khalifa Haftar, som dominerer Øst-Libyen, ifølge FT-rapporten tirsdag. Rapporten tilføjede, at Haftar og hans væbnede faction periodisk har blokeret oliefelter og havne. I vesten støttes Den FN-anerkendte regering for national enhed i Tripoli af et patchwork af væbnede grupper.
I sidste uge blev Zawiya-rafinaderiet angrebet med sprængstoffer via droner og forårsagede brande i flere tanklagre og forstyrrede driften. En tank indeholdende omkring 4,5 millioner liter benzin kollapsede efter at have antændt, hvilket ikke førte til tab af menneskeliv.
Sikkerhedsbekymringerne har også spredt sig ud over oliekomplekset, hvor sydlige Zawiya kraftforsyningsstation også blev udsat for angreb og forårsagede en større strømafbrydelse i områder omkring Zawiya-byen. Det amerikanske GE-firma satte arbejdet ved det nærliggende kraftværk på pause og trak tekniske teams tilbage af sikkerhedsmæssige årsager.
Suleman sagde, at angrebene var begrænset til et “begrænset geografisk område … forårsaget af et lille antal lovløse personer” som staten arbejdede på at “neutralisere”, rapporterede FT. Han sagde, at alle investeringssteder for olie og gas lå “langt uden for spændingsområderne og under robust sikkerhed”.
Genoplivning af hydrokarbonsektoren
I et forsøg på at genoplive sin hydrokarbonsektor har Libyen tildelt blokker til olie- og gasudforskning til udenlandske energiselskaber som Chevron, Eni, QatarEnergy og Repsol. Man sigter mod at øge produktionen til 2 millioner tønder om dagen ved udgangen af årtiet, fra 1,4 millioner bpd i øjeblikket.
Det statsejede NOC udpegede i februar vinderne af sin første budrunde siden 2007, og tildelte koncessioner i Sirte- og Murzuq-bassinerne samt offshore gasfelter i Mellemøsten.
Under Libyens produktionsdelingsaftaler skal olieselskabet finansiere sin andel af udviklingsomkostningerne, hvilket gør projekterne sårbare, når regeringens finansiering forsinkes.
Suleman sagde derfor, at NOC overvejede at vende tilbage til koncessionslignende aftaler, hvor investorerne ville bære en større del af de indledende omkostninger.
“Vi overvejer [at ændre] forretningsmodellen mellem NOC og vores internationale partnere,” fortalte han FT. “Vi lider af mangel på midler, og dette forsinker vores udviklingsprojekter dramatisk.”
NOC undersøgte også “om vi går tilbage til koncessionsaftale” eller forbedrer de nuværende produktionsdelingsvilkår for at tillade investorer at yde mere finansiering, tilføjede han.
Som et tidligt eksempel på den potentielle ændring underskrev NOC i sidste måned en aftale om et blokområde kaldet Area 47 med Qatar-baserede UCC Holding, ledet af de syrisk-qatariske milliardærer Al-Khayyat-brødrene, uden en konkurrerende licensrunde.
“Der var ingen budrunde, det var en direkte forhandling,” fortalte Suleman FT. Han tilføjede, at UCC og dets partnere ville finansiere projektet, og NOC’s andel af produktionen ville stige efter 10 år.
