I dette land, kendt for sin positive pædagogik, foreslår et lovforslag at give lærerne tilladelse til at gribe fat i eller fjerne visse forstyrrende elever fra undervisningen. Det er en reform drevet af en regering ledet af socialdemokraterne, som vækker stærke bekymringer hos fortalere for børns rettigheder.
En elev, der kaster mad efter flere advarsler. En anden, der lytter til musik i fuld volumen og nægter at slukke. I Danmark kunne lærere snart få lov til at gribe fysisk ind for at få disse forstyrrelser til at ophøre, herunder ved at gribe fat i en elev eller føre vedkommende ud af klassen imod sin vilje.
Denne mulighed giver anledning til debat i et land, der er kendt for sin “positive undervisning”, hvor empati og venlighed spiller en stor rolle i undervisningen. Paradoxen er endnu mere markant, at reformen ikke bærer en konservativ regering, men en koalition ledet af socialdemokraterne under premierminister Mette Frederiksen. Den blev præsenteret den 8. oktober af uddannelsesminister Magnus Heunicke, og lovforslaget har til formål at udvide lærernes muligheder for indgriben, når en elevs adfærd forstyrrer den rette gennemførelse af en lektion.
Foranstaltninger, der hidtil har været forbeholdt farlige situationer
I dag er den danske regulering strengt omkring brugen af fysisk tvang. Lærerne kan blandt andet gribe ind for at forhindre, at en elev kommer til at sætte sig selv i fare, skader en anden eller forårsager materielle skader. En ren disciplinær udfordring er derimod ikke tilstrækkelig til retfærdiggørelse af en sådan indgriben. Reformen har til formål at ændre denne sondring. I visse situationer med alvorlige forstyrrelser kunne lærerne fremover fastholde en elev, gribe fat i vedkommende eller føre ham ud af lokalet trods hans/hendes modstand.
Dog understreger regeringen begrænsningerne ved denne nye magt. Det er ikke et forsøg på at genindføre kropsstraf: indgrebene skal forblive undtagelsesvise, proportionale og kun anvendes som en sidste løsning, efter at mindre indgribende metoder har været uden effekt. Det formulerede mål er også at tydeliggøre reglerne for lærerne, da nogle i dag frygter sanktioner, når de griber ind over for en forstyrrende elev.
Den tidligere uddannelsesminister, Mattias Tesfaye, illustrerede problemet ved at beskrive en begivenhed i en folkeskole. Under morgensang var en dreng vedvarende i høj stemme og forhindrede sine medstuderende i at begynde at synge. Læreren endte med at gribe ham under armhulene og trække ham ud af klasseværelset. For den politiske ansvarlige tydede denne situation på begrænsningerne i en regulering, der beskytter elever mod fare, men giver lærerne få muligheder, når et barn blot forstyrrer de andre i at arbejde.
Hver anden klasse berørt af vold mellem elever
Projektet finder sted i en kontekst af stigende bekymring omkring skolens klima. Ifølge en undersøgelse offentliggjort den 1. oktober af Det danske Undervisningsministerium havde 55 % af klasserne oplevet mindst én episode af fysisk vold mellem elever i løbet af 2025. I de tidlige skoleår ville andelen nå op på 75 %.
Disse tal betyder ikke, at vold er daglig i størstedelen af klasserne: ét enkelt hændelse er nok til at tælle en klasse. De illustrerer dog de vanskeligheder, som nogle lærere siger, de står over for. For regeringen skal reformen give dem redskaber til at opretholde et læringsfremmende miljø, samtidig med at grænserne for deres indgriben bliver mere tydelige.
“En risiko for eskalation, der kunne føre til vold”
Men reformen møder ikke opbakning hos alle. Allerede i 2025 havde mere end 500 uddannelsesprofessionelle og forskere underskrevet et åbent brev for at advare mod risikoen for, at konflikterne forværres. Modstanderne mener, at en fysisk indgriben bestemt kan genoprette roen med det samme, men kan skade forholdet mellem læreren og eleven varigt, så eleven senere kan være mindre villig til at følge sin lærers anvisninger.
Rasmus Keldael, repræsentant for en dansk børnebeskyttelsesorganisation, deler disse bekymringer. “Vi er meget skeptiske over for dette forslag, fordi vi mener, at det vil få negative konsekvenser for relationerne mellem lærere og elever”, forklarer han til franceinfo.
“Vi mener også, at mange lærere ikke vil være i stand til at håndtere disse situationer korrekt, og at der er en risiko for eskalation, som kunne føre til vold”, fortsætter han.
Rasmus Keldaeltil franceinfo
Efter hans mening kunne konsekvenserne række ud over den enkelte elev: de andre børn kunne også føle sig mindre trygge i en klasse, hvor deres lærer kan anvende fysisk tvang. I stedet for at udvide lærernes beføjelser foreslår Keldael at styrke forebyggelse og træning i konfliktløsning. “Vi foretrækker at lægge større vægt på forebyggelse og lære lærerne at håndtere disse situationer uden at ty til kræfterne, ved at gribe ind på en måde, der dæmper spændingerne i stedet for at forværre dem.”
Han mener også, at når tvangsindgrebet bliver nødvendigt, bør det udøves af personale, der er særligt uddannet og adskilt fra lærergruppen, der står for den daglige undervisning. I Danmark skal lovforslaget første gang behandles i Folketinget den 10. november. Derefter skal det fortsætte sin lovgivningsproces, før en eventuel endelig afstemning. Hvis teksten vedtages, kunne de nye regler træde i kraft ved skolestarten i august 2027.
