Hvis aktiekurserne og den økonomiske vækst i 2025 har overgået forventningerne, frygter økonomer og forbrugere en accelererende inflation og en stigning i arbejdsløsheden i USA i 2026.
Hvor er det økonomiske boom annonceret af Donald Trump forsvundet? Nogle amerikanere spørger måske sig selv, mens den republikanske præsident fejrer første år siden sin genindtræden i Det Hvide Hus, tirsdag den 20. januar. I begyndelsen af sit mandat havde milliardæren lovet at føre USA ind i en ny guldalder, ved at få inflationen til at forsvinde og ved at støtte beskæftigelse samt vækst gennem toldsatser og deregulering. Tolv måneder senere er forbedringerne blandede.
Det første klare fremskridt, som Trump kan prale af, er, at den amerikanske vækst har overgået forventningerne siden hans tilbagevenden til magten og nåede 4,3% i tredje kvartal 2025, ifølge Handelsministeriet. En acceleration drevet af føderale udgifter, en stigning i eksporten og forbruget blandt de rigeste amerikanere, forklarer CNN. I april havde meldingen om tærskler for told på alle importer dog sat markederne i panik, samtidig med at eksperter og banker advarede om en øget risiko for recession i USA, minder ABC News. »Den amerikanske økonomi har vist sig at være stærkere, end man troede i løbet af dette første år i embedsperioden« noterer Kenneth Rogoff, professor ved Harvard University og tidligere cheføkonom i Det Internationale Valutafond (IMF).
Under Trump stiger børsen
Trods den indledende uro forbundet med handelskrigen, som Donald Trump satte i gang, har finansmarkederne også præsteret gode resultater. Standard & Poor’s 500-indekset – betragtet som en vigtig indikator for den økonomiske sundhed – har fortsat med at stige siden foråret og rør ved et rekordniveau omkring 7.000 point.
Hvordan kan man forklare denne optimisme på aktiemarkederne, der normalt er nervøse over politisk usikkerhed? »Kurserne drives af succesen for kunstig intelligens, og afskaffelserne af visse regler, som Trump-administrationen har gennemført, giver virksomhederne følelsen af, at Det Hvide Hus står på deres side«, forklarer Kenneth Rogoff. »Fjerne en række begrænsninger, for eksempel inden for miljøbeskyttelse og produktionen af fossile brændstoffer, falder i god jord hos finansmarkederne«, bekræfter Ludivine Gilli, direktør for Nordamerika-observatoriet ved Fondation Jean-Jaurès.
Une politique qui “ne crée pas d’emplois”
Investorers optimisme kommer også af kontrasten til den forrige administrasjon. »Mange virksomheder så Joe Biden som et katastrofalt ledelsesvalg for forretningen«, på grund af »politikker og regler« som de anså for »anti-økonomiske«, fremhæver Kenneth Rogoff. I denne sammenhæng virker Trump-administrationen langt mere erhvervsvenlig. Men denne politik »skaber ikke arbejde, den skaber velstand for virksomhederne«, bemærker den tidligere IMF-økonom.
“Denne første år af embedsperioden er en ‘guldalder’ for alle, der ejer aktier, ikke for middelklassen og de fattigste amerikanere.”
Kenneth Rogoff, professor i økonomi ved Harvardà franceinfo
For republikanskernes resultater med leveomkostninger og beskæftigelse, to emner i centrum af hans præsidentvalgkampagne, er indtil videre “mediocre”, vurderer Kenneth Rogoff. »Under Joe Biden var de økonomiske indikatorer ikke særlig gode, men tendensen var til bedring«, hævder Ludivine Gilli. Arbejdsløsheden, som nåede et topunkt under Covid-19-pandemien og faldt i første halvdel af Joe Bidens embedsperiode, har siden to år vist en lille, men konstant stigning og ligger ved 4,4% ved udgangen af december. En tendens der foreløbigt forekommer før Donald Trump, men som han endnu ikke har formået at vende.
En anden bekymrende statistik, som Le Monde fremhæver: den amerikanske økonomi har kun skabt 584.000 arbejdspladser i 2025, mod to millioner året før. Mens Donald Trump havde hævdet, at hans toldsatser ville genoplive industrien ved at tvinge virksomheder til at flytte produktionen hjem til USA, har landets fabrikker mistet 72.000 stillinger mellem april og november 2025, tilføjer Washington Post. »Selv hvis produktionen hjembringes, vil de nye job være automatiserede: vi vil aldrig vende tilbage til situationen i 1970’erne«, afviser Kenneth Rogoff.
For økonomen står Donald Trump tværtimod i fare for at »lede landet gennem den største nedbrydning af beskæftigelsen, som vi har set i rigtig lang tid«, særligt på grund af AI’s fremtræden. »Sekretærer, kontor- og forsikringsansatte… ved afslutningen af dette mandat vil alle, der arbejder foran en computer, spørge sig selv, hvad der skete med dem«, frygter han.
L’effet des tarifs douaniers retardé
Derudover står visse sektorer til at få svært ved at skaffe arbejdskraft (lige så skadeligt for økonomien), påpeger Ludivine Gilli. Massive udvisninger af illegale indvandrere «rammer særligt hoteller- og restaurationsbranchen, byggeriet og landbruget, hvor de udgør omkring 40% af arbejderne», opremser specialisten. I oktober anerkendte Arbejdsministeriet derfor, at Donald Trumps anti-immigrationspolitik truede »stabiliteten i den nationale fødevareproduktion og priserne for amerikanske forbrugere«, rapporterer Washington Post.
Advarslen virker endnu mere bekymrende for befolkningen, da præsidenten på nuværende tidspunkt heller ikke har indfriet sit løfte om at dæmpe inflationen. »Kun prisen på benzin, som regeringen faktisk har få midler til at påvirke, er faldet«, konstaterer Clifford Young, lektor for Ipsos’ meningsmålinger i USA. Tallene fra Bureau of Labor Statistics viser, at efter en inflation, der accelererede mellem maj og september 2025, har stigningen i forbrugerpriserne holdt sig på 2,7% i december, over centralbankens mål på 2%.
Økonomerne forventer dog, at inflationen igen vil accelerere i begyndelsen af 2026 som følge af toldsatserne, der pålægges af Donald Trump – hvor Højesteret snart skal afgøre, om de strider mod forfatningen. »Indtil nu har effekten ikke kunnet mærkes, først og fremmest fordi de faktiske afgifter har været lavere end de annoncerede«, forklarer Kenneth Rogoff ud fra forhandlingerne mellem Washington og de berørte lande. Fremfor alt har mange virksomheder »udholdt«, ved »at opbygge lagre« før toldenes ikrafttræden og »absorberet omkostningerne, hvis deres likviditet tillod det«, tilføjer Ludivine Gilli.
“Virksomhederne var bange for at videregive stigningen til forbrugerne, men de bliver tvunget til at gøre det inden for de næste to år.”
Kenneth Rogoff, professor i økonomi ved Harvardà franceinfo
I en allerede anspændt økonomisk kontekst har nogle virksomheder ikke kunnet absorbere chokket. Mellem januar og november 2025 erklærede 717 store selskaber konkurs i USA, et rekordantal, som ikke var set i femten år ifølge Washington Post. Ifølge eksperter citeret af den amerikanske avis forklares dette tal ved de samlede virkninger af inflation og toldsatser på salg for allerede pressede virksomheder.
Prisernes stigning, moralens dal
Over for den voksende misnøje har Donald Trump gentagne gange i midten af december understreget, at han arvede en «desastrøs» økonomi fra sin demokratiske forgænger. Men »for amerikanerne er han ansvarlig for, hvad der sker«, påpeger Clifford Young. Ifølge en Ipsos-undersøgelse offentliggjort i slutningen af 2025 er kun 36% tilfredse med hans indsats på dette område. »Inflationen er blevet dæmpet, men for mange amerikanere er leveomkostningerne stadig høje i forhold til deres indkomster. Og de frygter, at det vil blive endnu værre«, analyserer Clifford Young.
Så er husholdningernes tillid dalende. Den lå på 54 point i januar, langt fra de mere end 90 point, som Donald Trump nød i store dele af sit første mandat, ifølge University of Michigan. »Endda blandt republikanske vælgere ser man en stigende pessimisme blandt husholdningerne omkring deres økonomiske situation om et år, mens de var meget optimistiske ved genvalget af Donald Trump«, bemærker Ludivine Gilli.
Des inquiétudes somment, som kunne tynge det Republikanske Parti ved mellomvalget, som finder sted i november. »Leveomkostningerne er et af de emner, der bragte Donald Trump til magten, og det forbliver Amerikas vigtigste bekymring ved midterms«, understreger Clifford Young. Endnu sværere er det at forudsige, hvordan den amerikanske økonomi vil udvikle sig i 2026. Kenneth Rogoff tør gætte »en forværring på beskæftigelsesfronten«, parallelt med »et nyt år med vækst højere end projektionerne«. Men efter et år med eufori på markederne – og i kølvandet på frygten for, at AI-boblen kan briste – »er det ikke svært at forestille sig et fald i børsens kurser, der ville udløse en recession«, advarer økonomisten.
